Hvad er hypnose? Måske er det ikke som du tror

Spørgsmål til hypnose og hypnoseterapi er mange og man finder kun ud af svarene ved at spørge og søge. Selv om jeg har en grundig uddannelse i feltet og har arbejdet med det i en årrække, kender jeg ikke selv hele svaret, det er der vist ingen der helt gør. I denne tråd vil jeg forsøge at forklare, hvad jeg mener hypnose er. Jeg skal prøve ikke at gøre det til en historiegennemgang med for mange detaljer, men det er nødvendigt at jeg laver nogle enkelte nedslag, som er vigtige for at nå mine pointer tilsidst. Den grundige historiegennemgang må komme i en anden blog-post, så glæd jer:-). Du er meget velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet under artiklen, hvis du vil have noget uddybet, eller hvis der bare er noget du vil sprøge om i forhold til hypnose og hypnoseterapi.

Hypnotisør, hypnose, hypnoseterapi, det underbevidste,

Som en lille appetitvækker kan jeg afsløre, at jeg ikke mener, at hypnose har noget med det ubevidste, søvn, trance eller afslapning at gøre, hvilket jeg tror går imod manges opfattelse.

Uenigheder blandt hypnotisører

Selv blandt erfarne hypnoseterapeuter og andre hypnoseprofessionelle er der uenigheder. Der er god evidens for at hypnoseterapi virker og at fænomenet er virkeligt, men præcis hvordan det virker er sværere at præcisere. Der er opnået gode resultater ved brug af hypnose til terapeutiske formål gennem gennem en række kliniske forsøg (Klik her for en liste over studier). Opfattelsen af hypnose har flyttet sig over tid, fra Franz Anton Mesmer i 1700-tallet som mente, at han kunne lede animalsk magnitisme og få folk i en bestemt tilstand til Hippolyte Bernheim i 1800-tallet, der foreslog at hypnose ikke eksisterede og i stedet kaldte det suggestionsterapi. Den debat har fortsat siden og stukket i forskellige retninger.

Mesmers brugte teknikker, hvor han gned metalstænger/magneter over folks kroppe. Han sad med knæene mod deres og stirrede ind i deres øjne. Folk gik i en form for trance. Kroppen kunne ryste og øjnene stirrede fast ud i luften, som om de var ude af kontrol. Efter seancen var folk ofte helbredt, for det de var kommet ind med. Han fandt senere ud af, at han kunne opnå samme effekt uden magneterne. Det var ikke Mesmer selv, der kaldte det, han gjorde, hypnose, men han mente snarre, at han var leder af animalsk magnetisme, en særlig kraft der løb gennem ham og ind i klienten. Mezmer fik mange følgere og elever som klades Mezmerister.

Hypnoseordets fader kirurgen James Braid (1795-1860) og nok ham vi skylder aller mest for dette felts udvikling havde være til et par Mezmerist-opvisninger. Han var skeptisk over Mezmers metoder. Han tænkte, der måtte være noget andet på spil, end at Mezmeristen havde særlige kræfter. Han bemærkede særligt at folks øjne var fuldstændigt fokuserede og at folk reagerede på det som Mezmeristen sagde. Det så nærmest ud som om de gik i søvne. Derfor kaldte James Braid i første omgang fænomenet for Hypnose efter den græske søvngud Hypnos. Han fik folk til at stirre intenst på et objekt for at fiksere deres blik. Da han dykkede ned i emnet, og selv begyndte at eksperimentere fandt han ud af, at det ikke kun var øjnene, der var fokuserede, men også sindet var fokuseret. Han opdagede at fænomenet ikke havde noget som helst med søvn at gøre snarere tvært i mod, folk var meget opmærksomme og koncentrerede. Derfor prøvede han at ændre ordet fra hypnose til monoideisme eller med andre ord, det at have fokus på en enkelt idé. Sindet kan låse sig omkring en idé ved at holde intenst fokus på idéen. Opfattelsen af hypnose som en trance-søvngænger-viljeløs tilstand havde “desværre” allerede slået igennem og farvet folks opfattelse og derfor havde Braid ikke held med at ændre termen.

Det var det i forhold til historiegennemgangen i denne omgang, håber I har hængt på.

Er hypnose lig med trance?

Nogle hypnotisører mener, at hypnose er en speciel tilstand eller en form for trance og at den tilstand kan fordybes, og jo dybere man er, jo større fænomener og terapeutisk effekt kan man opleve. Andre hypnotisører og de fleste forskere i nyere tid mener, at hypnose er en del af ganske normale kognitive processer, en måde hjernen håndtere information på, som kan forstørres ved at træne en bestemt måde at tænke på. De mener, at man ikke behøver at være i trance for at opleve i hypnose. Det handler mere om at hjernen låser sig om en enkelt idé, at man dedikere fokus og opmærksomhed til én ting og bruger sin forestillingsevne. Det er meget i tråd med det James Braid sagde for 200 år siden. På den måde er hypnose noget man kan øve sig i, noget man kan blive bedre til, på samme måde som man kan øve at blive bedre til meditation eller mindfullness.

Ok lige lidt mere historie, undskyld på forhånd. Emile Coue (1857-1926) en fransk Psykolog som brugte en del af sit liv på at studere hypnose, fandt ud af at folk kunne afvise hypnotisørens suggestioner (forslag) under hypnose. Det irriterede ham, og han var næste klar til at afvise hypnose, men han fandt på, at han måske kunne lære folk, hvordan de gav sig selv suggestioner. Rationalet var, at hvis de gav sig selv suggestionerne og stillede forslag til sig slev om de forandringer de ønskede, ville det ikke give mening af afvise dem. Han er blevet kaldt den første selvhjælpsguru, opfinderen af selvhypnose, og er kendt for sætningen: “Hver dag og på alle måder, bliver jeg bedre og bedre”. Han er også kendt for at sige “Når viljen kommer i konflikt med fantasien, vinder fantasien altid”. Det handler altså om at lære at bruge sin fantasi og forestillingsevne på den rigtige måde, og forestillingen vil påvirke den måde, vi oplever verden på, og det kan have enorm effekt. Når fantasien er stærk nok, kan sindet ikke skelne og det forestillede virker virkligt.

Nicolas Spanos (1942-1994) professor i psykologi og forsker i hypnose. Hans studier indikerer, at den hypnotiserede/klienten udfylder en rolle, den rolle som hypnotisøren forventer af dem. De spiller altså rollen, som en der er hypnotiseret. Hypnotisørens rolle er at definere rammerne/rollen og at skrue op under forventningerne og forestillingsevnen hos klienten. På den måde spiller både hypnotisøren og den hypnotiserede hver deres rolle. I følge Spanos, er hypnose et socialt samspil. Ved at leve sig ind i rollen, på samme måde som en “method actor” ville tage rollen på sig, kan man få den ønskede effekt.  Der er anekdoten om skuespilleren Robert Dinero, der påtog sig hovedrollen som Travis Bickle en mental ustabil Vietnam veteran i filmen “Taxi driver”. Dinero levede sig så meget ind i rollen, han tog det så meget på sig, at han egen personlighed fik træk af karakteren, så gemmengribende at han efterfølgende måtte gennemgå flere psykologtimer for at komme ud af det og komme ovenpå igen.  I lidt mindre skala kender vi måske alle sammen det med, at vi ikke er i godt humør, og bliver tvunget til at smile, så begynder vi at grine og så ændre vores humør sig. Smiler vi fordi vi er glade, eller er vi glade fordi vi smiler? Hvis man virkelig lever sig ind i rollen som den smilende person, er det svært at skelne om vi er glade eller lader som om. Du kan prøve lige nu, hvis du har lyst. Put dit bredest smil på læberne, begynd at fnis, gør det som om du virkeligt mener det, vær den glade, grinende person. Kunne du mærke en forskel i dit humør?

Hypnose og placeboeffekten

En af de største nulevende forskere i hypnose dr. Irving Kirsch mener, at der er mange sammenhænge mellem placeboeffekten og hypnose. Udover hypnose har han brugt 40 år på at forske i Placebo. Placeboeffekten er veldokumenteret og kan have positiv effekt på såvel fysiske og psykiske skavanker. Ofte virker placebobehandlingen lige så effektivt som medicinsk behandling og i nogle tilfælde oven i købet bedre, fordi man ikke skal døje med alle bivirkningerne af medicinen eller operationen. Et af hans hovedområder har været at forske i, hvordan man kan give patienten en åben placebo. Altså hvor man siger: ‘Her, kære patient, har du en sukkerpille. Tag to af dem om morgenen og to igen om aftenen, de vil hjæpe på din smerte’. Han har fundet ud af at ved at give placebopillen ærligt, alså uden at bilde patienten ind at de får noget de ikke får, kan effekten være stort set lige så høj som ved normalt givet placebo. Han er interesseret i måder, hvorpå man kan oppe effektiviteten af åben placebo. Hans studier indikerer at hypnose kan gøre netop det. Placeboeffekten er større og virker bedre med hypnose. Han har kaldt hypnose “en ærlig mega-placebo”. Han tilskriver positive forventninger til behandlingen en stor del af effekten. Jo højere forventningerne jo større effekt.

Hypnose findes ingen steder i hjernen. Hvis man kigger på hjerneskanninger, kan man ikke se, om folk er i hypnose eller om de ikke er. Der er været enkelte forskere, der mener at kunne påvise mønstre i hjernen under hypnose senest her, men deres studier er senere blevet afvist og kritiseret. Man kan dog se på skanningerne, at hvis man giver højt hypnotiserbare mennesker i hypnose en suggestion om fx, at se noget der ikke er der, lyser den del af hjernen op, der styrer det visuelle, som om personen virkelig ser det. I den ikke hypnotiserede hjerne, vil det mere se ud som om personen forestiller sig det eller ingenting. Men der er ikke en enkel del af hjernen, der er ansvarlig for hypnose.

Det ubevidste sind

Mange hypnotisører henviser til “det ubevidste sind”, som om der er to sind. Når hypnotisører henviser til “det ubevidste”, er det ofte min opfattelse, at de mener, at der er et andet mere kraftfuldt sind udover det bevidste, hvor alle læringer er lagret, som vil det bedste for klienten, og som ved mere om klienten end det bevidste sind. Det er kun ved at ændre det ubevidste, at man opnår forandringer. For at nå det ubevidste og komme i hypnose skal man omgå eller snyde den kritiske faktor/det bevidste sind. I den model er trance vigtig, for man skal suspendere det bevidste sind for at nå hynosen. En af de vigtigste personer i hypnosehistorien, Dr. Milton Erickson (1901-1980) var fortaler og efter mit vidende også skaberen af teorien om det ubevidstes rolle for hypnose. Jeg kan huske det svar, en hypnotisør gav mig første gang,  jeg selv var til hypnotisør, og jeg sagde, at jeg troede, at jeg var faldet i søvn. Han sagde: “Bare rolig dit ubevidste husker det hele. Du skal ikke gøre noget, dit ubevidste sørger for det.” Jeg var en anelse skuffet og tænkte “Øv jeg vil også kunne huske det. Jeg vil vide, hvad der foregår”. Jeg følte mig lidt snydt. Hører det ubevidste i virkeligheden alt? Erickson er blandt andet kendt for sine komplicerede sprogmønstre, som efter sigende kan omgå det bevidste sind og tale direkte til det ubevidste. Der er dog intet i forskningen (Lynn, Neufeld og Mare (1993)), der indikere at indirekte komplicerede sprogmønstre virker bedre end at sige tingene lige ud og direkte.

Hvis man tager en mere kognitiv-behavioristisk tilgang og læner sig op af forskningen, får man en anden indgang til forandring via hypnose. Forskere har indtil videre ikke kunne finde mere end en hjerne, et sind. De har ikke kunnet påvise, at der findes separate processer, som kan betegnes som det ubevidste sind. De nægter ikke, at der er foregår mange ikke-bevidste processer, men ser snarre det hele som ét system. Det vi tænker, og det vi gør bevidst, påvirker det, vi gør ubevidst, og det der sker ubevidst,  påvirker hvad vi gør, og tænker bevidst. For hypnose betyder det, at vi kan bruge vores bevidste tanker, som en vej ind i hypnosen ved at bruge dem fokuseret og øve os i at bruge vores forestillingsevne målrettet. Igen er det meget i tråd med, hvad James Braid sagde for 200 år siden. Man behøver ikke suspendere de bevidste tanker, man kan tvært imod bruge dem til at styrke effekten.

Det fantastiske er, at uanset om man tror på den ene eller den anden model, kan man stadig opnå fantastiske resultater, Hurraaa!!!

Mit svar på hvad hypnose er.

Nu er vi nået frem til det, der egentligt var pointen med denne post, mit standpunkt, min forklaring på hvad hypnose er. Hypnose er noget du gør, det er en måde at tænke på, som du kan træne. Man kan opleve hypnose ved at have intenst fokus på en idé og ved at kunne bruge sin fantasi målrettet. Nogle mennesker har en måde at tænke på, der gør, at de er naturligt gode til at opleve hypnotiske fænomener. Man ved fra forskning (The Carleton Skills Training Program), at selv folk, der ikke er naturligt gode til at opleve hypnotiske fænomener, kan træne og blive gode hypnotiske subjekter på få dage. For mig handler hyponse ikke om det underbevidste, i hvert fald ikke i den forstand som er skitseret oven for. Det er det intense fokus og brug af fantasien, der skaber hypnose, og som kan bruges til at forstyrre de automatiske mentale mønstre, vi alle har. Samtidigt kan der på samme måde hurtigt skabes nye og bedre mønstre eller vaner. Det er ikke mystisk eller mærkeligt. Det er ikke tab af kontrol. Ved at lære at tænke hypnotisk, kan du få endnu mere kontrol i dit liv. Hypnose kan forstørre en idé og gøre den mere attraktiv end den gamle, og på den måde kan man opnå de forandringer, man ønsker.

Folk behøver ikke at være i trance, de behøver ikke være væk på nogen måde for at opleve hypnose. Man kan opleve at have hånden låst  fast til bordet uden at være i stand til at kunne flytte den og stadig være fuldstændig klar i hovedet på alle andre måder. Der kommer ofte et tidspunkt, hvor det at forestille sig noget og reaktionen derpå bliver automatisk eller føles ufrivillig. Det er følelsen af ufrivillighed, jeg vil betegne som hypnose. Som en af mine favorithypnotisører Anthony Jacquin sikkert ville sige det: “Du har ændret det, fra noget du gør, til noget der sker”. Fra at forestille dig noget intenst (noget du gør) føles det pludseligt, som om det er noget, der sker automatisk (Hypnose). Denne følelse ufrivillighed eller at det sker automatisk kan fornemmes i større eller mindre og stadig skabe gode resultater terapeutisk. Hypnotisøren kan hurtigt bliver en del af  fantasien, og derved kan det virker som om, det er hypnotisøren, der gør noget ved den hypnotiserede, men i min optik hænger det ikke sådan sammen. Hvis det er, som James Braid, Emile Coue, og Spanos, og en lang række andre forskere foreslår, er al hypnose selvhypnose. Det foregår inde i klienten, de er ikke i hypnotisørens magt, i søvn eller noget andet sted. Klienten/den hypnotiserede er meget fokuseret på deres mål/fantasi. De kan, som Coue sagde, afvise hypotisørens suggestioner, og derfor tillægger jeg det stor værdi at lære alle mine klienter selvhypnose samt  den “rigtige” måde at tænke på under en hypnosesession.

Håber det var en opklaring af fænomenet. Det blev måske en lidt lang forklaring, men jeg håber det var din tid værd. Skriv endelig kommentarer og spørg løs. Kom selv med anekdoter eller viden. Jeg elsker at diskutere hypnose. Det er en af mine store passioner.

 

3 tanker om “Hvad er hypnose? Måske er det ikke som du tror

  • Hej Michael, jeg er helt enig og rigtig godt skrevet.. jeg forsker dog i forskellige sindstilstande, ikke at forveksle trancedybder.
    F.eks mener jeg der er stor forskel på sindstilstanden alt efter hvilken induktion man gør brug af.

    • Hej Mads

      Dejligt at du reagerer på, det jeg har skrevet og tak for rosen:-) Jeg tror helt sikkert, at folk reagerer forskelligt alt efter, hvilken induktion du bruger, og at det kan være nyttigt at bruge forskellige induktioner til forskellige terapeutiske formål. Spørgsmålet er bare, hvad der er forskellen på en induktion og suggestion. Induktionen er vel bare en anden suggestion. Denne suggestion ligger blot som intro til “selve” hypnosen, et lille ritual der siger: “Nu starter vi.” De studier der har været af induktioner, viser at de kun har lille effekt i forhold til effekten af sessionen. Ifølge M. Heap og K Aravind (Hartland’s 1988) er induktionen: “A series of instruktions and suggestions intended to enhance the subjects responsiveness to the suggestions to follow” (“En serie af instruktioner og suggestioner med intentionen at øge den frivilliges reaktioner på de suggestioner der følger”).

      Jeg fandt dette citat på nettet, som jeg synes siger det samme, men på en lidt anden måde.

      “”Hypnosis is the art of securing a patient’s attention and then effectively communicating ideas that boost motivation and change perceptions” of what’s going on, adds psychologist D. Corydon Hammond… Handbook of Hypnotic Suggestions and Metaphors.” (“Hypnose er kunsten at fastholde en patients opmærksomhed og derefter effektivt kommunikere ideer som øger motivation og ændre perception” af det der foregår, tilføjer psykolog D. Corydon Hammond…”)

      Nogle induktioner må siges at være bedre til det end andre.

      En induktion der øger forventning og engagement hos klienten kan samtidigt øge motivationen hos klienten. Nogle induktioner skruer virkelig op under forventningerne hos hos klienten, og jeg tror det er her nøglen ligger. Men den sande induktion starter vel allerede i forsamtalen. Hele rammen, den terapeutiske alliance, konceptualiseringen af ordet hypnose osv. må høre ind under induktionen og lede mod at øge klienternes, forventning og motivation.

      Psykologen Theodor X. Barber konkluderer i sine studier, at nogle mennesker er fantastiske til at fantasere og gøre det virkeligt. Andre som ikke er så heldige, at de kan det, kan alligevel reagere meget positivt på suggestioner, hvis suggestionerne bliver leveret med bestemt sikkerhed også uden den hypnotiske induktion. Det må betyde at suggestioner eller en induktion, der bliver givet med sikkerhed i stemmen, i kombination med hypnotisørens tro på virkningen, øger sandsynligheden for at den øger klientens tro og engagement i processen, hvilket øger den hypnotiske effekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *