Hvad er hypnose? Måske er det ikke, som du tror.

Spørgsmål omkring, hvad hypnose og hypnoseterapi er, er mange. Du finder kun ud af svarene ved at spørge og søge. Selv om du spørger og sørger er svarene ofte ikke fyldestgørende.

Selv om jeg har en grundig hypnoseuddannelse og har arbejdet med hypnose i en årrække, kender jeg ikke selv hele svaret, det er der vist ingen, der helt gør. Hvis du møder nogen, der påstår, at de ved 100%, hvad hypnose er, så kan du godt regne med, at de ikke har læst nok.

Hvad er hypnose? Du får en ærlig og sober forklaring

I denne tråd vil jeg forsøge at forklare, hvad jeg mener hypnose er. Jeg skal prøve ikke at gøre det til en historiegennemgang med for mange detaljer, men det er nødvendigt, at lave nogle enkelte nedslag, som er vigtige for at nå mine pointer til sidst.

Den grundige historiegennemgang må komme i en anden blog-post, så glæd jer:-). Du er meget velkommen til at stille spørgsmål i kommentarfeltet under artiklen, hvis du vil have noget uddybet, eller hvis der bare er noget du vil sprøge om i forhold til hypnose og hypnoseterapi.

Hvad er hypnose ikke?

Som en lille appetitvækker kan jeg afsløre, at jeg ikke mener, at hypnose har noget at gøre med:

  • Et mystisk ubevidste sind

  • Søvn

  • Trance

  • Afslapning
  • Tab af kontrol

Når jeg nævner hvad hypnose ikke er for folk og også blandt uddannede hypnotisører vækker det en del undren fordi det er den gængse opfattelse. Men kigger man sig omkring i litteraturen og i hypnosehistorien, dukker der et andet billede op.

Der er mere, der tyder på, at hypnose er:

  • En kognitiv proces som nogen mestre naturligt

  • Et mindset og måde at tænke på, som kan opøves og læres.

  • At engagerer sig målrettet i fantasier

  • At tage kontrollen over sine tanker

  • At glemme at du tænker, så det føles mere som noget der sker, mere end noget du gør.

Alt det jeg har skrevet under overskriften “hvad er hypnose ikke?” er mere et resultat af det man går efter. Så hvis du forestiller dig og engagerer dig i forestillinger om afslapning, trance, at tale med et ubevidst sind, osv. så er det det du får. Du dog kan lige så vel forestille dig og engagere dine tanker i energi, at være mere tilstede, osv. også er det det kroppen reagerer på.

Nogen mennesker bliver mere påvirkede af disse fantasier end andre. Du kan øve og blive bedre til at skabe og opleve hypnotiske fænomener. Ligesom at nogen er født med lange ben og er naturligt bedre til at løbe en maraton. Det betyder ikke at folk med kortere ben ikke kan træne og også komme til at løbe en maraton.

Prøv hypnose for dig selv og oplev, hvad det er her med denne lille simple øvelse:

Magnetiske hænder er en sjov lille øvelser hvor du bruger dine tanker hypnose. Jeg bruger den med stort set alle mine klienter inden terapien eller inden vi dykker dybere ned i at opleve hypnotiske fænomener.

Hvad er hypnose? lav denne øvelser med dig selv.

Der er store uenigheder blandt hypnotisører og forskere omkring, hvad hypnoser er.

Der er god evidens for, at hypnoseterapi virker og at hypnose er et virkeligt som fænomen. Dem der forsker i det, er enige om, at hypnose ikke er ren fup og overtro. Præcis hvordan det virker er sværere at præcisere. Selv blandt erfarne hypnoseterapeuter og hypnotisører og forskere på højeste niveau er der uenigheder. Man kan sammenligne det med placeboeffekten. Vi ved at placebo har en stor terapeutisk effekt for en lang række lidelser, der har at gøre med vores perception, men præcis hvad der skaber effekten, kan vi kun gætte på.

I dag kunne man f.eks. fremhæve en ledende forsker David Speigel, som mener at hypnose er en særlig tilstand som man kan måle i hjernen når man er i den særlige tilstand kan man opleve hypnose. En anden ledende forsker Irving Krisch mener, at hypnose bliver skabt ved at have høje forventninger og at leve sig ind i rollen som hypnotiseret. Kirsch mener det er det at gøre noget, der skaber hypnose, hvor Speigel mener, at vi skal i en tilstand først, og så reagerer vi hypnotisk.

Hypnose virker

Der er opnået gode resultater ved brug af hypnose til terapeutiske formål gennem gennem en række kliniske forsøg. (Klik her for en liste over studier).

Er hypnose mystisk eller er det et hverdagsfænomen?

Opfattelsen af hvad hypnose er har flyttet sig over tid. Franz Anton Mesmer mente i 1700-tallet som mente, at han kunne lede den såkaldte animalske magnetisme og energier fra universet og derved få folk i en bestemt tilstand trancetilstand og kurere deres lidelser.

Omkring 100 år senere i 1800-tallet foreslog Hippolyte Bernheim, at hypnose ikke var en korrekt term og i stedet kaldte han sin form for hypnoseterapi for suggestionsterapi. Bernheim mente, at det der skabte de hypnotiske fænomener, var folks personlige forhold til de suggestioner som hypnotisøren gav og kroppens evne til at respondere på det som hypnotisøren foreslog. Hypnose er kunsten at levere suggestioner som bliver accepteret af klienten.

Denne debat mellem en speciel nærmest magisk tilstand og det blot at betegne hypnose som en måde, vi personligt oplever og forholder os til suggestioner (forslag og påvirkninger fra omgivelser) har fortsat siden og stukket i forskellige retninger.

Hvis Bernheim havde ret, og det er der meget der tyder på, er hypnose et hverdagsfænomen noget vi hele tiden gør, når vi reagerer på verden og idéer omkring os. Når vi kalder det hypnose, gør vi det blot bevidst, her og nu og koncenteret, hvilket giver en større oplevet effekt. Hypnotisørens rolle er at lede den hypnotiseredes oplevelse og forestillinger og den hypnotiseredes rolle er at engagere sig i det som hypnotisøren siger så meget at kroppen reagerer.

Hypnose som et mindset – en måde at tænke på.

Jeg mener personligt, som du også vil læse senere på denne side, at man ikke behøver trance eller særlige procedure for at skabe hypnose. Hypnose er langt hen ad vejen et mindset en måde at tænke på, og det er dette mindset sammen med dine færdigheder, der skaber hypnose.

Det hypnotiske mindset er det der skaber hypnose. Glem alt om trance, du behøver det ikke for at skabe hypnose. Du kan lære at blive bedre til at opleve hypnotiske fænomener ved at træne dige mindset.

Hvordan virker hypnose?

I 1700-tallet brugte Mezmer teknikker, hvor han gned metalstænger/magneter over folks kroppe. Han sad med knæene mod deres og stirrede ind i deres øjne. Folk gik i en form for trance. Kroppen kunne begyndet at ryste og øjnene stirrede låst lige ud i luften. Det var som om de var i trance og i Mesmers kontrol. Alt dette var før at nogen kaldte det hypnose. Det var Mezmer der inspirerede hypnosens fader James Braid til at beskrive, hvad hypnose er.

Efter rystelserne var folk helbredt

Efter seanceerne hos Mezmer var folk ofte helbredt, for det de var kommet ind med. Mezmer fandt senere ud af, at han kunne opnå samme effekt uden magneterne. Det var som sagt ikke Mezmer selv, der kaldte det han gjorde for hypnose. Han mente snarere, at han selv var leder af “animalsk magnetisme”, en særlig kraft der fra løber fra universet gennem ham og ind i klienten. Mezmer fik mange følgere og elever som kaldes Mezmerister.

Det har ikke meget at gøre med, hvad hypnose er, og hvordan de fleste udfører hypnose i dag.

Hvem opfandt hypnose og hvad mener han?

Hypnoseordets fader er kirurgen James Braid (1795-1860). Det er nok ham, vi skylder allermest for hypnosens udvikling. Han havde været til et par Mezmerist-opvisninger. Han var skeptisk over Mezmeristens metoder. Mezmer tænkte, at der måtte være noget andet på spil, end det at Mezmeristen selv besad særlige mystiske kræfter.

Hvem opfandt hypnose? Kirurgen James Braid

Derfor tror folk hypnose er søvn og afslapning

Braid (hypnosens ophavsmand) bemærkede særligt at folks øjne var fuldstændigt fokuseret og at folk reagerede automatisk på det som Mezmeristen sagde. Det så nærmest ud, som om de gik i søvne. James Braid kaldte i første omgang derfor fænomenet for Hypnose efter den græske søvngud Hypnos. Hypnos betyder direkte oversat fra græsk søvn.

Hypnose har intet med søvn at gøre

Braid (hypnosens opfinder) undersøgte gennem en længere periode detaljeret fænomenet. Han var øjenkirurg. Derfor tiltalte de stirrende, øjne som han havde set til mezmeristernesshow ham. Hans undersøgelser startede stirrende øjne for at se om det var den intense stirren som frembragte fænomenet.

Han fik folk til at stirre intenst på et objekt for at fiksere deres blik. Efterhånden som han undersøgte det nærmere fandt han ud af, at det ikke kun var øjnene, der var fokuseret, men også sindet var fokuseret. Han opdagede derved at fænomenet ikke havde noget som helst at gøre med med søvn. Det var snarere lige modsat. Folk var meget opmærksomme, koncentrerede og dybt fokuserede.

Hypnose er momoideisme

Efter at have studeret effekten hypnose nøje ville Braid (opfinderen af hypnose) at ændre termen hypnose til monoideisme. Mono = en og ideisme = idé altså det at have fokus på en enkelt idé og udelukkelse af andre forstyrrende idéer.

Sindet kan låse sig omkring en idé ved at holde intenst fokus på idéen. Han man intenst fokus på en idé eller leget du med tanker lang tid nok påvirker det kroppen og vores virkelifghedsopfattelse i større eller mindre grad, som om idéen er sand.

Opfattelsen af hypnose som en trance-søvngænger-viljeløs tilstand havde “desværre” allerede slået igennem og farvet folks opfattelse, og derfor havde Braid ikke held med at ændre termen til monoideisme. Monoideisme er måske alligevel en mere passende term.

Det var det i forhold til historiegennemgangen i denne omgang, håber I har hængt på.

Er hypnose trance?

Nogle hypnotisører mener, at hypnose er en speciel tilstand eller en form for trance. De mener at trancen er ønskelig fordi jo mere trance jo mere hypnose. Andre og nogle af de mest prominente forskere mener stik modsat at trance kan være direkte skadende for hypnoseeffekten og at trance ikke er ønskeligt. De vil hellere have folk fokuserede, indlevende, med fokus på idéerne. Det er det større fokus der skaber hypnosen.

Nogle terapeuter mener at jo dybere i hypnose man er, jo større er den terapeutisk effekt. Der er dog tilsyneladende ingen sammenhæng mellem hvor dybt man er hypnotiseret og den terapeutiske effekt (se Lynn 2003).

Man kan sagtens være et knapt så godt hypnotisk talent og stadig have fantastiske terapeutiske resultater. Husk på at hypnose også kan ses som et mindet og en måde at bruge sine tanker på. Ved at træne det mindset skaber man hypnose og ved at bruge mindsettet i din dagligdag og gøre det automatik har du mere langtidsholdbare resultater.

Hypnose er helt normale kognitive processer, vi oplever hver dag

Andre hypnotisører og de fleste forskere i nyere tid mener, at hypnose er en del af ganske normale kognitive processer, en måde hjernen håndtere information på, som kan forstørres ved at træne en bestemt måde at tænke på. De mener, at man ikke behøver at være i trance for at opleve i hypnose. Det handler mere om at hjernen låser sig om en enkelt idé, at man dedikere fokus og opmærksomhed til én ting og bruger sin forestillingsevne.

Det er meget i tråd med det James Braid sagde for 200 år siden. På den måde er hypnose noget man kan øve sig i, noget man kan blive bedre til, på samme måde som man kan øve at blive bedre til meditation eller mindfullness.

Det er her jeg selv står. Jeg vil have at mine klienter er fokuserede, aktive, samarbejdende og at vi arbejder sammen for at maksimerer effekten. Jeg vil ikke have klienter, der passivt venter på trance og en mirakelkur.

“Mister jeg kontrollen under hypnose?”

Ok lige lidt mere historie, undskyld på forhånd. Émile Coué (1857-1926) en fransk Psykolog som brugte en del af sit liv på at studere hypnose, fandt ud af at folk sagtens kunne afvise hypnotisørens suggestioner (forslag) under hypnose. Det irriterede ham, og han var næste klar til at afvise hypnose. Han fandt dog på, at han måske kunne lære folk, hvordan de gav sig selv suggestioner under hypnosen.

Émile Coué. Hypnose er hvad du gør. Al hypnose er selvhypnose.
Emile Coue – hypnose er at tage kontrollen over dine fantasier.

Rationalet var, at hvis de gav sig selv suggestionerne og stillede forslag til sig slev, om de forandringer de ønskede, ville det ikke give mening af afvise dem. Derved blev klienten og den hypnotiserede en medslipper, og ikke en der responderer passivt i hypnotisørens kontrol. Han oplevede at ikke alene blev klienterne medspillere, men både hypnoseeffekten og den terapeutiske effekt blev større.

Du mister ikke kontrollen under hypnose tværte imod. Du får mere kontrol at af at øve hypnose og at lære at bruge den måde at tænke på i det daglige.

Hypnose er, hvad du gør med dine fantasier bevidst og ubevidst.

Coué er også kendt for at sige “Når viljen kommer i konflikt med fantasien, vinder fantasien altid”. Hypnose handler altså om at lære at bruge sin fantasi og forestillingsevne på den rigtige måde, og forestillingen vil påvirke den måde, vi oplever verden på, og det kan have enorm effekt. Når fantasien er stærk eller har kørt længe nok, kan sindet ikke skelne mellem virkelighed og fantasi og det forestillede virker virkeligt.

En af Coués mest berømte sætninger er “Hver dag i hver en henseende, bliver det bedre og bedre”. Det var en sætning og en fantasi som han bad sine klienter om at leve sig ind i hver dag. De skulle blot have en mild forventning om, at det var sådan det var. De skulle ikke prøve at forcerer det igennem med deres viljestyrke. Blot blidt tro på det og gentage det 20 gange inden de faldt i søvn om aftenen.

Så sætningen var noget de engagerede sig i bevidst og ubevidst fortsatte mens de sov. Den sætning havde i sig selv en enorm effekt for mange af af Coués klienter og deres velvære.

Er hypnose bare rollespil – at lade som om?

Nicolas Spanos (1942-1994) var professor i psykologi og en af de mest procuktive og grundige forskerere i hypnose. Hans studier indikerer, at den hypnotiserede/klienten udfylder en rolle, den rolle som hypnotisøren forventer af dem. De spiller altså rollen, som en der er hypnotiseret. Hypnotisørens rolle er at definere rammerne/rollen og at skrue op under forventningerne og forestillingsevnen hos klienten.

Det er ikke at hypnose bare er at lade som om. Det er når du lader som om, at hypnose bliver skabt. Rollespillet ændrer sig fra noget man gør, til noget man kan opleve, noget som sker. Rollen overtager så og sige en. Det begynder at føles virkeligt

Skuespillere oplever hypnose når de lever sig ind i rollen

Hypnotisøren og den hypnotiserede spiller hver deres rolle. I følge Spanos, er hypnose et socialt samspil. Ved at leve sig ind i rollen som hypnotiseret, på samme måde som en “method actor” ville tage rollen på sig til en film, skaber du hypnose.

Der er ekemspelvis anekdoten om skuespilleren Robert Dinero, der påtog sig hovedrollen som Travis Bickle en mental ustabil Vietnam veteran i filmen “Taxi driver”. Dinero levede sig så meget ind i rollen, at hans egen personlighed fik træk af karakteren. Han blev asocial og depressiv. Det var så gennemgribende, at han efterfølgende måtte gennemgå flere psykologtimer for at komme ud af det og komme ovenpå igen.

Spil rollen som glad og du bliver glad

I lidt mindre skala kender vi måske alle sammen det med, at vi ikke er i godt humør, og bliver tvunget til at smile, så begynder vi at grine. Vores humør ændrer sig.

Smiler vi fordi vi er glade, eller er vi glade fordi vi smiler? Hvis vi virkelig lever sig ind i rollen som den smilende person og tager grinet oprigtigt på os, er det svært at skelne, om vi er glade eller lader som om. Du kan prøve lige nu, hvis du har lyst. Put dit bredest smil på læberne, begynd at fnis, gør det som om du virkelig mener det. Vær den glade, grinende person. Kunne du mærke en forskel i dit humør?

Smil dig glad. Hvad hvis hypnose er at lade som om til kroppen tror på det?

Hvad er forskellen på hypnose og placeboeffekten?

En af de største nulevende forskere i hypnose dr. Irving Kirsch mener, at der er mange sammenhænge mellem placeboeffekten og hypnose. Udover forskning i hypnose har han brugt 40 år på at forske i Placeboeffekten. Kort sagt er placeboeffekten når sukkerpiller, virker lige så godt eller bedre en “den rigtige” medicin.

Placeboeffekten er veldokumenteret og kan have positiv effekt på såvel fysiske og psykiske skavanker. Især ved angst og smerter er placebo effekten høj. Ofte ved angst og smerter virker placebobehandlingen lige så effektivt som medicinsk behandling. I nogle tilfælde oven i købet bedre, fordi man ikke skal døje med alle bivirkningerne af medicinen eller operationen.

Hypnose er en ærlig Mega-placebo

Normalt fortæller man ikke klienten at de får en placebopille. Man snyder dem til at tro at de får den rigtige medicin. Et af Kirsch hovedområder har været at forske i, hvordan man kan give patienten en ærlig placebo og stadig opnå effekt. Altså hvor man siger: ‘Her, kære patient, har du en sukkerpille. Tag to af dem om morgenen og to igen om aftenen, de vil hjælpe på din smerte’.

Han har fundet ud af at ved at give placebopillen ærligt, altså uden at bilde patienten ind at de får noget de ikke får, kan effekten være stort set lige så høj som ved normalt givet placebo. Kirsch har været interesseret i måder, hvorpå man kan øge effektiviteten af åben placebo. Hans studier indikerer at hypnose kan gøre netop det. Placeboeffekten er større og virker bedre med hypnose. Han har kaldt hypnose “en ærlig mega-placebo”, fordi man ikke skal lyve omkring hvad klienten får og at effekten ofte er endnu større end ved normal placebo.

Din tro, overbevisning, dine forventninger og kognitive evner skaber hypnose.

Kirsch tilskriver høje, positive forventninger til behandlingen, en stor del af placeboeffekten og det der skaber hypnose. Jo højere forventningerne jo større effekt. Yderligere er det vigtigt at din tro, dine overbevisninger er i overenstemmelse med konteksten. Noget der virker i nogen sammenhænge virker ikke i andre fordi overbevisningen kan være en anden.

Nogen mennesker er fra naturen siden skruet at de kognitivt har lettere ved at engagere sig i og opleve hypnose. Vi kan dog alle træne og blive bedre.

Hvad finder man i hjernen, når man leder efter hypnose?

Det korte svar ingenting. Hypnose findes ingen steder i hjernen. Hvis man kigger på hjerneskanninger, kan man ikke se, om folk er i hypnose, eller om de ikke er. Der er været forskere, der mener at kunne påvise mønstre i hjernen under hypnose senest her, men deres studier er senere blevet afvist og kritiseret.

Man kan dog se på skanningerne, at hvis man giver højt hypnotiserbare mennesker, der er i hypnose en suggestion om fx at se noget, der ikke er der, lyser den del af hjernen op, der styrer det visuelle, som om personen virkelig, ser det.

I den ikke hypnotiserede hjerne, vil det mere se ud som om personen forestiller sig det eller ingenting. Men der er ikke en enkel del af hjernen, der er ansvarlig for hypnose. Så hvis man ingen suggestioner giver ligner den hypnotiserede hjerne, den ikke hypnotiserede normale hjerne. Hvilket igen peger i retning af at hypnose er helt normalt og ikke adskiller sig fra, hvordan vi interagerer med og reagerer på virkeligheden normalt. Hypnose er kun en suggestion væk.

Hvad er sammenhængen mellem hypnose og det ubevidste sind?

Mange hypnotisører henviser til “det ubevidste sind”, når de omtaler hypnose Når hypnotisører henviser til “det ubevidste sind”, er det ofte min opfattelse, at de mener, at der er et andet mere kraftfuldt sind udover det bevidste – at der er to sind. Det ubevidste sind, er der hvor alle læringer er lagret. Det ubevidst sind vil det bedste for klienten. Det ubevidste sind ved mere om klienten end det bevidste sind. Det er kun ved at ændre og at tale direkte til det ubevidste sind, at man opnår forandringer.

Behøver man at omgås det bevidste sind for at komme i hypnose?

Mange hypnotisører argumentere med, at man for at komme i hypnose skal man omgå eller snyde den kritiske faktor/det bevidste sind og have fat i det dybereliggende ubevidste sind. I den model er trance vigtig, for man skal suspendere det bevidste sind for at nå hynosen.

En af de vigtigste personer i hypnosehistorien, Dr. Milton Erickson (1901-1980) var fortaler og efter mit vidende også skaberen af teorien om det ubevidstes sind rolle for hypnose. Jeg kan huske det svar, en hypnotisør gav mig første gang,  jeg selv blev hypnotiseret, og jeg sagde, at jeg troede, at jeg var faldet i søvn. Han sagde: “Bare rolig dit ubevidste husker det hele. Du skal ikke gøre noget, dit ubevidste sørger for det.”

Jeg var en anelse skuffet og tænkte “Øv jeg vil også kunne huske det. Jeg vil vide, hvad der foregår”. Jeg følte mig lidt snydt. Hører det ubevidste i virkeligheden alt? Erickson er blandt andet kendt for sine komplicerede sprogmønstre, som efter sigende kan omgå det bevidste sind og tale direkte til det ubevidste. Der er dog intet i forskningen (Lynn, Neufeld og Mare (1993)), der indikere at indirekte komplicerede sprogmønstre virker bedre end at sige tingene lige ud og direkte.

Der findes en anden model, bruger bevidste tanker til at skabe hypnose

Hvis man tager en mere kognitiv-behavioristisk tilgang og læner sig op af forskningen, får man en anden indgang til hvad der skaber hypnose. Forskere har indtil videre ikke kunne finde mere end en hjerne. Vi ved at vi er bevidste, men hvad der gør os bevidste ved vi ganske lidt om.

Forskerne har ikke kunnet påvise, at der findes separate processer, som kan betegnes som det ubevidste sind i modsætning til et bevidst sind. De nægter ikke, at der er foregår mange ubevidste processer, men ser snarere det hele som ét system.

Det vi tænker, og det vi gør bevidst, påvirker det vi gør ubevidst. Det der sker ubevidst,  påvirker hvad vi gør, og tænker bevidst. Det er det samme sind den samme bevidsthed der gør det.

For hypnose betyder det, at vi kan bruge vores bevidste tanker, som en vej ind i hypnosen. Ved at bruge bevidste tanker fokuseret og øve os i at bruge vores forestillingsevne målrettet. Igen er det meget i tråd med, hvad James Braid (hypnosens ophavsmand) sagde for 200 år siden. Man behøver ikke suspendere de bevidste tanker, man kan tvært imod bruge dem til at styrke effekten og påvirke vores ubevidste processer.

Det fantastiske er, at uanset om man tror på den ene eller den anden model, kan man stadig opnå fantastiske resultater, Hurraaa!!!

Mit eget svar på hvad hypnose er.

Nu er vi nået frem til det, der egentligt var pointen med denne post, mit standpunkt, min forklaring på hvad hypnose er. Hypnose er noget du gør, det er en måde at tænke på, som du kan træne. Man kan opleve hypnose ved at have intenst fokus på en idé og ved at kunne bruge sin fantasi målrettet.

Nogen er naturligt gode til at opleve hypnose andre skal øve lidt mere

Nogle mennesker har en måde at tænke på, der gør, at de er naturligt gode til at opleve hypnotiske fænomener. Man ved fra forskning (The Carleton Skills Training Program), at selv folk, der ikke er naturligt gode til at opleve hypnotiske fænomener, kan træne og blive gode hypnotiske subjekter på få dage.

Hypnose er ikke afhængigt af et særligt ubevidst sind

For mig handler hypnose ikke om det underbevidste sind, i hvert fald ikke i den forstand som er skitseret oven for. Det er det intense fokus og brug af fantasien, der skaber hypnose, og som kan bruges til at forstyrre de automatiske mentale mønstre, vi alle har. Det intense fokus, indlevelse i fantasien og rollen, kan på samme måde hurtigt skabe nye og bedre mønstre eller vaner. Det er ikke mystisk eller mærkeligt.

Hypnose er ikke tab af kontol

Hypnose er ikke tab af kontrol. Ved at lære at tænke hypnotisk, kan du få endnu mere kontrol i dit liv. Hypnose kan forstørre en idé og gøre den mere attraktiv end den gamle, og på den måde kan man opnå de forandringer, man ønsker.

Hypnose har intet at gøre med trance

Folk behøver ikke at være i trance, de behøver ikke være væk på nogen måde for at opleve hypnose. Du kan opleve at have hånden låst fast til bordet uden at være i stand til at kunne flytte den og stadig være fuldstændig klar i hovedet på alle andre måder. Der kommer ofte et tidspunkt, hvor det at forestille sig noget og reaktionen derpå bliver automatisk eller føles ufrivillig, men du kan stadig være klar i hovedet frisk og til stede – alt andet end trance. Hvis man insistere på at folk skal opleve trance i hypnose skabes trance. Hvis man fokuserer på afslapning skabes afslapning, men det er ikke hypnose i sig selv.

Hvad er hypnoser så?

Det er følelsen af ufrivillighed, jeg vil betegne som hypnose. Når forestillinger begynder at føles virkelige. Som en af mine favorithypnotisører Anthony Jacquin sikkert ville sige det: “Du har ændret det, fra noget du gør, til noget der sker”. Fra at forestille dig noget intenst (noget du gør) føles det pludseligt, som om det er noget, der sker automatisk (Hypnose).

Uanset hvor stærkt du oplever hypnotiske fænomener kan du stadig have gavn af hypnoseterapi.

Den hypnotiske følelse af ufrivillighed, eller følelsen af det der sker, sker automatisk kan fornemmes i større eller mindre grad under af den der oplever hypnose. Uanset oplevelsen af graden af følelsen af ufrivillighed kan hypnose stadig skabe gode resultater terapeutisk. Du behøver altså ikke være et hypnotisk supertalent for at få noget ud af terapien.

Hvorfor tro mange at hypnotisøren har magten når man er hypnotiseret?

Hypnotisøren kan hurtigt bliver en del af  fantasien, og derved kan det virke som om, det er hypnotisøren, der gør noget ved den hypnotiserede. I min optik er det at hypnotisøren har magten lang fra sandheden. Hvis det er, som James Braid, Emile Coue, og Spanos, og en lang række andre forskere foreslår, er al hypnose selvhypnose. Hypnose skabes af og foregår inde i klienten. Den hypnotiserede er ikke i hypnotisørens magt, i søvn eller noget andet sted. Klienten/den hypnotiserede er meget fokuseret på deres mål/fantasi. De kan sagtens, som Coue sagde, afvise hypotisørens suggestioner. Der derfor tillægger jeg det stor værdi at lære alle mine klienter selvhypnose samt at lære klienten en mere optimal måde måde at tænke på under en hypnosesession. På den måde lære de at tage magten over deres tanker og følelser i stedet for at være slave af deres eller andres fantasier.

Håber det var en opklaring af fænomenet. Det blev måske en lidt lang forklaring, men jeg håber det var din tid værd. Skriv endelig kommentarer og spørg løs. Kom selv med anekdoter eller viden. Jeg elsker at diskutere hypnose. Det er en af mine store passioner.

Tag kontakt og hør hvordan hypnose evt. kan hjælpe dig

3 tanker om “Hvad er hypnose? Måske er det ikke, som du tror.

  • Hej Michael, jeg er helt enig og rigtig godt skrevet.. jeg forsker dog i forskellige sindstilstande, ikke at forveksle trancedybder.
    F.eks mener jeg der er stor forskel på sindstilstanden alt efter hvilken induktion man gør brug af.

    • Hej Mads

      Dejligt at du reagerer på, det jeg har skrevet og tak for rosen:-) Jeg tror helt sikkert, at folk reagerer forskelligt alt efter, hvilken induktion du bruger, og at det kan være nyttigt at bruge forskellige induktioner til forskellige terapeutiske formål. Spørgsmålet er bare, hvad der er forskellen på en induktion og suggestion. Induktionen er vel bare en anden suggestion. Denne suggestion ligger blot som intro til “selve” hypnosen, et lille ritual der siger: “Nu starter vi.” De studier der har været af induktioner, viser at de kun har lille effekt i forhold til effekten af sessionen. Ifølge M. Heap og K Aravind (Hartland’s 1988) er induktionen: “A series of instruktions and suggestions intended to enhance the subjects responsiveness to the suggestions to follow” (“En serie af instruktioner og suggestioner med intentionen at øge den frivilliges reaktioner på de suggestioner der følger”).

      Jeg fandt dette citat på nettet, som jeg synes siger det samme, men på en lidt anden måde.

      “”Hypnosis is the art of securing a patient’s attention and then effectively communicating ideas that boost motivation and change perceptions” of what’s going on, adds psychologist D. Corydon Hammond… Handbook of Hypnotic Suggestions and Metaphors.” (“Hypnose er kunsten at fastholde en patients opmærksomhed og derefter effektivt kommunikere ideer som øger motivation og ændre perception” af det der foregår, tilføjer psykolog D. Corydon Hammond…”)

      Nogle induktioner må siges at være bedre til det end andre.

      En induktion der øger forventning og engagement hos klienten kan samtidigt øge motivationen hos klienten. Nogle induktioner skruer virkelig op under forventningerne hos hos klienten, og jeg tror det er her nøglen ligger. Men den sande induktion starter vel allerede i forsamtalen. Hele rammen, den terapeutiske alliance, konceptualiseringen af ordet hypnose osv. må høre ind under induktionen og lede mod at øge klienternes, forventning og motivation.

      Psykologen Theodor X. Barber konkluderer i sine studier, at nogle mennesker er fantastiske til at fantasere og gøre det virkeligt. Andre som ikke er så heldige, at de kan det, kan alligevel reagere meget positivt på suggestioner, hvis suggestionerne bliver leveret med bestemt sikkerhed også uden den hypnotiske induktion. Det må betyde at suggestioner eller en induktion, der bliver givet med sikkerhed i stemmen, i kombination med hypnotisørens tro på virkningen, øger sandsynligheden for at den øger klientens tro og engagement i processen, hvilket øger den hypnotiske effekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Social media & sharing icons powered by UltimatelySocial