4. september 2016

Behandling med hypnose og hypnoterapi

Hypnoterapi skræddersyet til dig.

Hver hypnosesession vil blive skræddersyet til dine behov. På den måde sikrer vi, at de forandringer, du går efter, passer optimalt ind din hverdag og livsstil. Sammen sætter vi konkrete mål for hver enkelt session og bliver enige om vejen for at nå dem. Jeg behandler med hypnose blandet med andre kognitive og behavioristiske teknikker. Kognitiv hypnoterapi betyder, at vi inden hypnosen ser på, hvordan du tænker, føler og gør omkring problemet. Herefter rekonstruerer den måde du tænker, føler og gør via hypnose. Sammen skaber vi forandringen.

Hypnotisør behandler klient med hypnoterapi

Via hypnose hjælper jeg dig til at:

  • Bryde uønskede vaner og mønstre.
  • Forbedre dit personlige og sociale liv.
  • Slippe fobier, angst og frygt.
  • Opnå dit mål og få en ny og bedre retning, både personligt og professionelt.
  • Få livslyst og energi.
  • Få den krop, du ønsker.
  • Slippe bekymringer og få bedre selvværd.
  • Lægge dine følelser om fortiden bag dig.
  • Jeg lærer dig selvhypnose, og hvordan du med simple hypnoseteknikker kan mestre dine følelser og tage ansvaret for dit liv på egen hånd.

Hvordan foregår en behandling?

Først har vi en forsamtale, hvor vi er meget specifikke på dine mål. Vi taler os frem til, hvad du gerne have, hvad du gerne vil tænke, føle og gøre anderledes.

Herefter træner vi dit hypnotiske “mindset” via små øvelser, som du kan bruge til at maksimere effekten af hypnosen yderligere. Øvelserne viser mig, hvordan du tænker og lærer dig, hvordan du lynhurtigt kan bøje din virkelighed. Hypnose er en færdighed, du kan lære, noget du kan blive bedre til.

Herefter laver vi behandling med hypnose. Hypnose er et samarbejde mellem hypnotisøren og den hypnotiserede. Din rolle er at bruge din forestillingsevne, have en positiv forventning til udfaldet og være engageret. Min rolle er at fyrre op for din fantasi, sikre at du forbliver engageret i processen og at arbejde for, at du oplever hypnotiske fænomener, så du ikke er i tvivl om, at du er i hypnose.

Min holdning er, at selvom din problemstilling kan være tung, have varet for evigt, synes ubehagelig og uforanderlig, behøver terapien ikke være tung, søvndyssende og analyserende. Jeg vil vise dig, at terapi kan være både sjovt og fascinerende. Jeg vil vise dig, hvordan hypnose hurtigt kan påvirke dig og den virkelighed du står i.

Hvad er en hypnoterapi ikke?

Hypnoterapi hos dinHypnose er ikke kedeligt og langsommeligt. Hypnoterapi er forholdsvis hurtigt, fascinerende, og engagerende. Du bliver ikke lagt ned, under et tungt tæppe i dyb søvn. Du kommer til at være aktiv i processen og din rolle er at lade dig fascinere og din forventning bør være, at du drager fordel allerede af den første session, du har med mig. Min overbevisning er at man kan bruge hypnose til behandling for at ændre dit liv uden at være analytisk. Vi bruger ikke uger eller måneder på tale om fortiden. I stedet sigter vi mod at være problemløsende. Vi starter med at undersøge, hvad det er, du gerne vil opnå, og hvad der forhindre dig i at opnå det. Herefter ligger vi en strategi og bruger hypnose og hypnoseterapi til at hjælpe dig med at opnå dit mål.

Tid til hypnoseterapi

Forandringsprocesser kræver som regel tid, evaluering og justering. Det gælder også for forandringer skabt med hypnoseterapi. Derfor arbejder jeg altid med pakker af minimum tre hypnosesessioner. Det er muligt at opnå solide forandringer via hypnose inden for tre til fem sessioner. Der er selvfølgelig ingen garantier. Resultatet afhænger af flere faktorer, bl.a. dit engagement og vores alliance/samarbejde. Mange oplever fuldstændig fravær af symptomer efter første session, i de tilfælde bruger vi de efterfølgende sessioner på at styrke forandringsprocessen endnu mere samt at øve teknikker til selvhypnose. I alle tilfælde vil vi dedikere tid til at træne selvhypnose, så du lærer at bruge hypnose hjemme på andre aspekter af dit liv.

Hypnose for hvad?

Hypnose kan bruges til mange forskellige ting som nævnt ovenfor. Folk søger typisk behandling for:

  • Rygestop
  • Vægttab
  • Fobier (herunder tandlæge-/flyskræk)
  • Angst (herunder præstations-/eksamensangst)
  • Stress
  • Depression
  • Uønskede vaner
  • Smerter

Du kan finde en lang liste med kliniske studier, der dokumenterer effekten af hypnose her. Listen indeholder kun studier, der lever op til strengeste kliniske krav.

Hypnose kan også bruges til hurtigere at opnå de evner eller mål man ønsker:

  • Fokus til jobsamtalen eller eksamen
  • Klarere målsætninger professionelt eller privat
  • Øgede præstationer f.eks. inden for sport eller musik
  • At opnå mere kontrol og virkelyst i dit liv