Magnetiske hænder – en øvelse til selvhypnose

2. december 2019
Magnetiske hænder – en øvelse til selvhypnose

Magnetiske hænder er en sjov øvelse, du kan lave for at få dig selv i hypnose. Øvelsen er god for at træne det “hypnotiske mindset”. Du får en umiddelbar effekt, og kan se hvordan dine tanker påvirker din krop. Magnetiske hænder kan bruges som induktion, en forøvelse, før du laver selvhypnose.

Du får oplevelsen af at føle, at dine hænder bevæger sig automatisk mod hinanden, som om en usynlig kraft hiver dem sammen. Jeg bruger denne øvelse sammen med stort set alle mine klienter, eller som intro når jeg laver streethypnose på gaden. Håber du finder det interessant.

Magnetiske hænder bliver demonstreret. Det er en god øvelser for at få dig selv i hypnose.

Sådan kommer du igang med øvelsen “magnetiske hænder”.

  1. Start med at indtage det hypnotiske mindset for at opnå endnu bedre resultater med øvelsen. Hvis du endnu ikke ved, hvad det hypnotiske mindset er, kan du følge linket og se en video, hvor jeg forklarer det. 

  2. Stræk dine hænder ud foran dig, så der er ti cm mellemrum. Kig på mellemrummet mellem dine hænder, og fortæl dig selv, at de vil begynde at blive trukket sammen om lidt, som om der sidder to kraftige magneter i dine håndflader.

  3. Når du er klar, så luk øjnene og forestil dig magneterne trækker mod hinanden. Forestil dig hvordan det ville føles, hvis det var. Hvordan ville det se ud? Hvordan ville dine hænder bevæge sig?

  4. Bliv ved med at gentage sætningen, “Mine hænder kommer tættere og tættere, og der er ikke noget, jeg kan gøre ved det”, inde i dit hoved. Tro på det, lev dig ind i rollen, som en der gerne vil have den oplevelse.

  5. Beskriv for dig selv, hvad du bemærker fx “jeg mærker en summende fornemmelse, og mine hænder kommer tættere og tættere” eller “jeg mærker en varme, hvilket betyder, at magneterne bliver kraftigere” eller “Mine fingre spjætter, fordi de kommer tættere og tættere” Brug det du fornemmer og drag det ind i din oplevelse.

  6. Bliv ved med at fortælle dig selv, at det sker. Prøv ikke at anstrenge dig, bare vid at det sker. Se de hænder for dit indre blik komme tættere og tættere. Mærk de fornemmelser blive kraftigere og kraftigere.

  7. Forestil dig at det sker automatisk uden din indblanding. 

  8. Fortæl dig selv at når hænderne rører hinanden, er du i hypnose, og har det hypnotiske fokus, der skal til for at lave dybe forandringer.

  9. Når dine hænder rører hinanden, er der forskellige ting du kan gøre:
  • Bare slap af og lad hænderne svæve langsomt ned mod dine lår og fortæl dig selv, at du går dybere og dybere i hypnose og ind i det hypnotiske fokus.

  • Du kan også fortsætte med en lignende øvelse, hvor du forestiller dig at dine hænder bliver tungere og tungere og magneten trækker dem mod dine lår og tager dig med dybere i hypnose.

  • Eller du kan lade hænderne falde tungt mod dine lår og tælle dig selv dybere. Forestil dig, at du står på en trappe med fem trin og hvert trin tager dig dybere i hypnose. Begynd at tæl “5, dybere og dybere, 4, jeg synker, flyder, driver dybere endnu, 3, endnu mere behageligt endnu mere fokuseret end før, 2, hver en nerve hver en celle i min krop går dybere i hypnose, 1, dybt dybt ned i et fantastisk fokus.” (Eller simpelt “5, 4, 3, 2, 1, jeg er i dyb hypnose”).

  1. Fortsæt med at fokusere på dine mål eller fortsæt med en anden øvelse. Du kan også vælge at tælle dig selv ud af hypnosen på følgende måde:
  1. Sig til dig selv at “om et øjeblik tæller jeg fra et til fem og kommer jeg ud af hypnosen og mine øjne åbner. Jeg har det fantastisk, fuld af energi, klar til resten af dagen” Eller noget andet hvis du har lyst. Tak dig selv for at have lavet øvelsen. Giv dig selv en kæmpe mental krammer, det er en dejlig ting at gøre.

  2. “1, jeg kommer mere og mere ud af hypnosen, 2, følelser i arme hoved, ben og krop vender tilbage til deres normale perspektiv, 3, jeg tager alle forandringer med mig, er klar til at nyde resten af dagen, 4, tag en dyb indånding, 5, jeg har det fantastisk”. (eller simpelt: “1, 2, 3, 4, 5 mine øjne åbner jeg har det fantastisk”).

Husk ordene er ikke vigtige, og du er mere end velkommen til selv at finde på og bytte ordene ud. Faktisk vil jeg anbefale, at du gør det. Gør det til dit eget. Det er intentionen, der er vigtig!!! 

Tak for nu

Hvis du kunne li’ øvelsen og fandt den interessant, må du endelig dele den med andre, du tænker kunne have gavn af den, eller måske vil synes det er sjovt. Jeg sætter virkelig pris på at kunne nå ud til så mange som muligt.

kontakt dinHypnose

Kontakt mig

Udfyld formularen og jeg vender tilbage indenfor næstkommende hverdag.

Nyhedsbrev

Modtag to gaver kvit og frit! Skriv dit navn og din e-mail herunder.

Hvis du sætter hak, accepterer du, at jeg må sende dig mails ca. en gang om ugen med nyheder, reklamer og tilbud. Jeg hader selv spam og du kan til enhver tid nemt afmelde dig igen. Læs mere om min privatlivspolitik her.

Seneste artikler

En kvælende fornemmelse af frihed –  ulogisk vejrtrækning for at slippe angst

En kvælende fornemmelse af frihed – ulogisk vejrtrækning for at slippe angst

Behandling af angst – 5 gode grunde til at vælge hypnose mod angst

Behandling af angst – 5 gode grunde til at vælge hypnose mod angst

Bilateral stimulering mod angst

Bilateral stimulering mod angst