4. september 2016

Om

NGH-certificeret Hypnotisør og hypnoseterapeut

Mit navn er Michael Beligiannis, og jeg er certificeret hypnoseterapeut. Jeg har en lang hypnoseuddannelse bag mig og videreuddanner mig hvert år for at kunne være up-to-date på teknikker og forskning, så jeg kan levere det bedste til mine klienter.

Min uddannelse og CV:

2004: Bestået eksamen som folkskolelærer med hovedfag i Musik, matematik og naturfag ved N. Zahles seminarium i København

2009: Uddannelse i konfliktmægling ved Nina Raaschou i Danmark

2013: NGH-certificeret Master hypnotist i 5-PATH® hypnoseterapi og 7-path® selvhypnose ved Benny Vadmand i Danmark

2014: Uddannet hypnoseterapeut ved UKHTC ved Freddy og Anthony Jacquin i London i England

2015-2016: Oversatte mesterhypnotisøren Anthony Jaquins bog “Reality Is Plastic” til dansk under titlen: “Virkeligheden Er Plastisk”  Den kan købes ved at klikke på linket.

2016-2017: Uddannet og certificeret klinisk hypnoseterapeut og bestået HPD (Hypnotherapy Practitioner Diploma) ved Ph.d. Adam Eason i Bournemouth i England.

2017: Uddannet og certificeret NLP practitioner ved Ph.d. Adam Eason i Bournemouth England

2017: Uddannet i streethypnose ved Anthony Jacquin i København

2018: Uddannet i “Psychological Illusion Model” ved Norsk/Amerikaneren Jørgen Rasmussen i Danmark

Hypnoseorganisationer og videreuddannelse:

Jeg er medlem af hypnoseorganisationen NGH-Danmark og foreningen FHHD. Det er vigtigt for mig med faglig sparring med kollegaer og fortsat professionel udvikling og uddannelse. Udover mine certificeringer og uddannelser deltager jeg hvert år i kongresser og forelæsninger i Danmark og i udlandet for at spare med kollegaer opsnappe ny viden og granske den nyeste forskning i hypnose. Jeg beskrives af kollegaer og venner som en sand hypnosenørd. Jeg elsker simpelthen emnet, og kan ikke lade være med at blive ved med at studere det. Meget af min tid går med selvstudier. Jeg glæder mig til at bruge min store viden om hypnose til at hjælpe dig og vise dig en verden, som jeg synes, er fantastisk.

Selvhypnose

Selvhypnose er et emne der står mig særligt nært, og som jeg har stor ekspertise i. Gennem mine studier har jeg fundet ud af at al hypnose er selvhypnose. Uanset hvor mystiske de hypnotiske fænomener forekommer, er der tale om selvhypnose. Når man laver hypnose sammen med en hypnotisør (heterohypnose), er det tale om guidet selvhypnose. I shows og i TV ser det ud som om, den hypnotiserede er i hypnotisørens magt, men virkeligheden er en lidt anden. Meget forenklet kan man sige, at når man koncentrerer sig længe nok og om en idé, og man har høje forventninger til, at der vil ske noget opstår hypnose og hypnotiske fænomener. Nogen har lettere ved det end andre, men alle kan lære det og blive bedre til at respondere hypnotisk.

Jeg ser det som min vigtigste opgave som hypnotisør at lære mine klienter, hvordan de bruger deres tanker hypnotisk. At lære dem at tage ejerskab over effekten. Det er dem, der skaber den. Tit får hypnotisøren æren for effekten, men det hele sker inde i klienten, og de kan lære at bruge hypnose på dem selv og opnå forandringer på egen hånd. Flere studier viser, at hypnotisørens rolle betyder mindre for de hypnotiske effekter end, det der foregår inde i hovedet, på den der bliver hypnotiseret.

Skriv dig op til mit nyhedsbrev og få min meget roste gratis guide til Selvhypnose. Du kan skrive dig op nederst i kolonnen til højre. Jeg er meget stolt af den, og den kan få stor værdi for dig.

Forskning i hypnose

Forskning i hypnose er også et af mine hjertebørn. Det var først da jeg tog min HPD ved Ph.d. Adam Eason i England, at jeg fandt ud af, at der er store mængder af evidens og forskning, der bakker brugen af hypnose op. Jeg kan desværre ikke kalde mig selv forsker, men jeg bruger det meste af min fritid på at studere hypnose. Der er faktisk så positive forskningsresultater, at det undrer mig at hypnose stadig bliver set om alternativ medicin.

Min tilgang til hypnoseterapi er evidensbaseret, det vil sige, at de teknikker jeg bruger, og de forklaringer jeg giver, kan underbygges med forskning. Jeg bryder mig ikke om pseudoforklaringer. Jeg kan bedst li’, at de forklaringer, man får, er saglige og velbegrundede. Dermed ikke sagt at der ikke er meget, vi endnu ikke ved og forskningen ikke kan forklare, men langt hen af vejen findes der en logisk jordnær forklaring på fænomenerne.

Meget kan siges om forskning og ordet evidens bliver brugt med rund hånd af næsten alle i disse tider. Man skal være varsom når man bruger begrebet så det ikke bliver udvandet. Flere studier i hypnose lever op til de strengeste krav for kliniske studier. Derfor kan det ikke længere afvises som pseudovidenskab. Chambless og Hollon (1998) har sat kriterier op for empirisk understøttede terapier. Hypnoseterapi lever for en lang række problemstillinger op til kravene for deres kriterier og i mange tilfælde out-performer det andre samtaleterapier. Her er en liste med studier der lever op til Chambless og Hollon kriterierne. Det er sgu da sejt.

Forskeren Irving Kirsch, som er en af de fremmeste forskere i placebo og hypnose, siger at hypnose på mange punkter minder om placeboeffekten. Placeboeffekten er så veldokumenteret, og meget svær at komme uden om. I mange tilfælde virker placebomedicin og plalcebooperationer lige så godt som den “rigtige” behandling og i nogle tilfælde bedre fordi, man undgår bivirkningerne. Han kalder hypnose “en ærlig mega placebo” fordi, hypnose ofte virker bedre end placebomedicin, og så kan man give det ærligt uden at bilde patienter/klienter ind at de får noget, de ikke får.

Det skal lige for en god ordens skyld understreges, at der er meget medicin og mange operationer, der virker bedre end placebomedicinen, det er ikke et altid-virkende mirakelmiddel, og det er hypnose heller ikke. Hypnose er en komplementær behandlingsform, som kan virke sideløbende med anden behandling eller i nogle tilfælde stå alene.

Virkeligheden er plastisk

Min overbevisning er, at virkeligheden er plastisk. Det vil sige, at vores virklighedsopfattelse forholdsvis nemt kan ændres ved at ændre sindsstemning eller fokus. Via hypnose kan man ændre den virkelighed, vi står i her og nu. Ting og tanker der virkede fasttømrede og uforanderlige, kan der meget hurtigt sås tvivl om og en forandring kan ske. Vores tanker om fortiden skaber fortiden uanset, hvad der faktisk skete i fortiden. Vores hukommelse er ikke virkeligheden, det er en illusion omend en meget insisterende en. Vores hukommelse er foranderlig. Med hypnose kan man fokusere skarpt på det, man ønsker skal ske i fremtiden og forholdsvist hurtigt lære at ændre vaner, adfærd og tanker.

For mig er psyken, den måde vi opfatter virkeligheden på, den måde vi tænker om ting på, det mest interessante man kan beskæftige sig med. Jeg vil forsøge at gøre mit for at et hypnoseforløb bliver en interessant og unik oplevelse, der ændrer din virkelighed. Læs om hvad jeg mener hypnose er her.

 

Hypnoseterapeut diplom master hypnotist

NGH-certificeret hypnotisør København

UKHCT hypnose diplom Michael Beligiannis

Icons on the web page is made by Freepik from www.flaticon.com