5 trin til at vælge hypnotisør eller hypnoseterapeut?

16. juni 2018
5 trin til at vælge hypnotisør eller hypnoseterapeut?

Valg af hypnotisør

Du står måske og overvejer, om du skal prøve hypnose som hjælp til en udfordring. Hypnoseterapi kan i mange tilfælde være et rigtig godt valg mod at nå dine mål. En lang række af solide studier underbygger brugen af hypnose som terapi i mange tilfælde. Så langt så godt, men hvilken hypnotisør skal man vælge? Udbuddet af hypnotisører er stort, især hvis du bor i de større byer og i særdeleshed i København. Efter hvilke kriterier bedømmer man kvaliteten af hypnoseterapeutens kvalifikationer? Er der forskel på hypnosebehandlinger og tilgang alt efter, hvilken hypnotisør man vælger? Hvordan ved man, om man stole på terapeuten? Er hypnoseterapi overhovedet noget for mig? Spørgsmålene kan være mange.

  1. Hypnotisørens uddannelse
  2. Medlem af forening
  3. Tillid til behandleren
  4. Advarselslamper
  5. Tilgang til terapi

I denne post vil jeg prøve at besvare ovenstående spørgsmål. Mit mål er at vejlede dig mod lettere at træffe et godt valg af hypnotisør, så du føler dig bedst mulig rustet og tryg og kan opnå det, du ønsker.

Hypnoseterapi har hjulpet mange mennesker, og der er voksende evidens for effekten.  Jeg vil liste fem retningslinjer op, som du kan bruge som vejviser mod at finde den hypnotisør, der passer bedst til dig. Jeg kan godt li’ at være grundig, derfor kan artiklen virke lidt lang. Er du ikke den store læser, kan du blot gå efter overskrifterne for hvert punkt, og så har du en god rettesnor.

I videoen er en kort gennemgang du kan læse meget mere uddybende herunder. Har du spørgsmål må du endelig bare tage direkte kontakt. God fornøjelse.

1. Start med at checke hypnotisørens uddannelse

Undersøg hypnotisørens uddannelse

At kalde sig hypnotisør eller hypnoseterapeut er ikke en beskyttet titel. Praktisk talt kan alle kalde sig hypnoseterapeut og alle kan bedrive hypnoseterapi. Det gør det ikke mindre svært at træffe sit valg. Nogle hypnoseterapeutuddannelser er lange og grundige, men andre tager kun en weekend. Efter weekenden kan man kalde sig hypnoseterapeut, hænge sit flotte diplom op på væggen og tage imod klienter. Det synes jeg er skræmmende useriøst!

En fornuftig måde at starte sit valg af hypnotisør på er at checke hypnoseterapeutens uddannelse og baggrund. Undersøg om din hypnotisør har en ordentlig uddannelse. Herudover synes jeg også, det er vigtigt at undersøge, om hypnotisøren har fortsat sin uddannelse og opdateret sin professionelle udvikling, eller om de har brugt de samme teknikker i årevis uden at tage kritisk stilling til, om det stadig er det bedste for klienterne. En professionel hypnoseterapeut fortsætter sin uddannelse, følger med i nyeste forskning og bruger teknikker, der er up-to-date og som gavner klienterne bedst muligt.

Check mange forskellige hypnotisører og lav en grundig sammenligning.

2. Er hypnotisøren medlem af en hypnoseforening eller hypnoseorganisation?

I Danmark er man som hypnotisør ikke forpligtet til at registrere sig i en organisation. De organisationer, vi har i Danmark, varierer tilmed i de krav, de stiller til hypnotisøren. De fleste hypnoseorganisationer stiller krav om en grunduddannelse og et godkendt undervisningspensum. En hypnotisør, der er medlem af en forening, har oftest et vist niveau og en eller anden form for faglighed og seriøsitet.

Undersøg derfor om din hypnoseterapeut er medlem af en hypnoseorganisation. Undersøg herefter, hvilke krav organisationen stiller til deres medlemmer. Personligt synes jeg, at det er værd at overveje om organisationen stiller krav til deres medlemmer i forhold til etik, klientsikkerhed, fortsat uddannelse, supervision osv. Desuden kan jeg godt lide, at organisationen vægter evidens og er opdateret på, hvad der sker forskningsmæssigt inden for hypnose. Det giver en større seriøsitet i mine øje.

 3. Tillid til hypnotisøren og afstemning af forventninger med hypnoseterapeuten

Det er vigtigt at du har tillid til din hypnotisør

Noget af det allervigtigste for, at du har succes med dit valg af hypnotisør, at du har tillid til terapeuten og at I kan samarbejde. Psykologen E. S. Bordin (1979) forskede i og sammenlignede forskellige former for psykoterapi for at finde kriterier for, hvad der gav bedst terapeutisk succes på tværs af tilgange. Han fandt frem til at det allervigtigste var “den terapeutiske alliance”, der bygger på tillid og samarbejde mellem klient og terapeut

Den terapeutiske alliance:

  1. Tillid til terapeuten 
  2. Enighed om mål (samt enighed om hvad udfordringen er)
  3. Enighed om tilgangen, løsningerne eller opgaverne for at nå målet

Så kig grundigt på hypnotisørens hjemmeside. Virker den professionel og troværdig? Fremgår det hvilken form for hypnoseterapi hypnotisøren benytter?

Tal med din hypnotisør

Ring og tal med hypnotisøren og stil spørgsmål, inden du booker en tid. Vækker terapeuten tillid hos dig? Lytter han/hun til, hvad dine mål er? Er I enige om, hvad der skal gøres for bedst at nå målene? Er hypnoseterapeuten nem at tale med?

Du kan forhøre dig hos dine venner, måske har de prøvet en god hypnotisør, som de kan anbefale. Nogle gange finder du udtalelser fra tidligere klienter på hypnotisørens hjemmeside. De kan være en god rettesnor, men du kan på den anden side ikke være helt sikker på, at det er rigtige klienter, der står bag.

Stil din hypnotisør kritiske spørgsmål

Nogle hypnotisører tilbyder en gratis konsultation, inden I mødes første gang. Måske foregår denne session ansigt til ansigt, pr. telefon eller over Skype. Det kan være en god måde at lære hypnoseterapeuten at kende på. Vær ikke bange for at ringe rundt og stille en masse spørgsmål. Jeg selv elsker spørgsmål om hypnose, og det kan være svært at få mig stoppet igen, når jeg først går i gang:-)

 4. Advarselslamper – grunde til ikke at vælge den hypnotisør

Hvad skal du være opmærksom på når du vælger hypnotisør?
  • Fuldstændig kur: Du skal være på vagt, hvis hypnotisøren lover fuldstændig kur. Det er ikke noget, man nogensinde kan love. Hypnoseterapi virker forskelligt på forskellige mennesker, under forskellige omstændigheder. Nogle gange kan hypnose virke næsten mirakuløst hurtigt, men det er ikke altid. Der kan i en lang række tilfælde findes evidens for behandlinger med hypnose. Hvis hypnotisøren lover noget, som du synes virker mærkeligt spørg om dokumentation for det påståede.
  • Stop medicin: Vær på vagt, hvis din hypnotisør råder dig til at slippe eller skære ned på medicin uden at konsultere din læge.
  • Smerter: Stop op hvis din hypnotisør lover at fjerne smerter, før du har konsulteret din læge. Det kan være dumt eller direkte livsfarligt at fjerne smerter uden, at vide om der ligger alvorlige ting bag. Forhør dig altid hos din læge. Hvis der ikke er noget alvorligt bagvedliggende, er hypnose sikkert og yderst effektivt at bruge som smertehåndtering.
  • Ubehagelig: Hvis hypnotisøren siger eller gør ting, du ikke finder behageligt, så diskuter det med dem eller find en anden terapeut. Det er vigtigt, at du er tryg for, at I har et godt samarbejde.
  • Succesrate: Har hypnotisøren succes med sine behandlinger? Det er min påstand, at ingen hypnotisør ville fortælle dig, hvis hans/hendes succes kun var 5%. Omvendt ser jeg mange, der reklamerer med 95%-100% succesrate. Det er ligeledes ikke troværdigt! Hvis hypnotisøren hævder så høje succesrater, så spørg om dokumentation. Hvordan følger hypnotisøren op på sine klienter? Kigger han kun efter, om de ser glade ud, når de går? Henvender han sig og følger op efter en uge, efter en måned, seks måneder, 1 1/2 år? Hvordan definerer han/hun success?
    Hypnose for rygestop er et godt eksempel. Flere hypnotisører vil hævde, at de har op mod 100% succes med rygestop. Billedet er et andet, hvis man kigger studier af hypnose for rygestop. Et metastudie af Viswesvaran and Schmidt (1992) af over 48 studier indeholdende 6020 personer viste at succesraten med hypnoseterapi for rygestop ligger på 36%. Det er stadig højt sammenlignet med andre metoder fx nikotinerstatning, der ligger på 16%, men det nærmer sig ikke 100%. Dermed ikke sagt at enkelte hypnoseterapeuter ikke kan have bedre succesrater. Måske er der enkelte, der ligger op mod de 80-90%, men bed om dokumentation, hvis du synes, det virker for utroligt.

5. Hypnoseterapeutens tilgang til terapi – Hvad giver mening for dig?

Hypnotisørens valg af terapi er forskellig

Hypnose og hypnoseterapi er ikke én ting, på samme måde som terapi i sig selv ikke er én ting. Der er mange variationer, tilgange og præferencer hos både klienter og hypnoseterapeuter. Her nævner jeg de to mest fremherskende, og dem som står i størst modsætningsforhold. Inden for disse tilgange er der også variationer og blandinger. For at få et gavnligt resultat af hypnosen er det vigtigt, at dine forventninger bedst muligt matcher det, der kommer til at foregå i terapien. Derfor kan det være brugbart at vide, hvilken vægtning din hypnotisør har, så det passer din præference.

Analytisk/psykodynamisk tilgang og regression:

Nogle hypnotisører bruger metoder, der ligger sig op af Freuds psykoanalyse og har regression som deres primære værktøj. Regression går i grove træk ud på, at man “går tilbage” og kigger på den udløsende begivenhed. Finder ud af, hvad der skete og prøver at forløse traumet, der hvor det startede. Regression i hypnose kan i mange tilfælde være meget effektivt og forløsende, fordi klienterne ofte synes, de har en dybere forståelse af deres problem og får sluttet fred med det.

Der er dog også faldgrupper ved brug af regression. Vores hukommelse er ikke nøjagtig. Hukommelsen er let påvirkelig, og flere studier viser, at vores hukommelse ændrer sig med tiden. Det er let at plante falsk hukommelse hos folk; også uden brug af hypnose. Falsk hukommelse opstår selv uden at nogen planter det. Vi husker generelt rigtig meget forkert.

En hypnotisør kan IKKE gøre din hukommelse bedre og få dig til at huskel glemte ting

Hukommelsen bliver ikke mere troværdig ved at bruge hypnose, men mængden af hukommelse vokser ved brug af hypnose. Det gælder både mængden af rigtige og falske minder, og man kan ikke skelne (Erdelyi (1994)). Nash, Drake, Wiley, Khalsa og Lynn lavede et studie i 1986, hvor de undersøgte, om hukommelsen var mere valid ved brug af hypnose. De konkluderede at hukommelsen faktisk blev dårligere ved brug af hypnose, fordi den indeholdt større mængder ren fantasi. Folk har en tendens til at tro mere på minderne, når man bruger hypnose; fantasien synes virkelig.

Hvis hypnotisøren vælger at bruge regression, så bør han oplyse om, at hukommelsen altid er en rekonstruktion, og at det ikke nødvendigvis er sandt, det der dukker op. Ellers kan klienten gå fra sessionen og tro på en falsk erindring. Selv om der skulle være tale om en falsk erindring, kan man dog alligevel godt arbejde med det, som dukker op, som en god metafor. Man kan diskutere, om det er etisk at lade klienten gå fra sessionen overbevist om en falsk erindring, uanset om de har det bedre.

Kognitiv/behavioristisk tilgang: 

Andre hypnotisører lægger sig op ad Kognitiv Adfærdsmæssig Terapi (KAT). Når jeg arbejder med mine klienter blander jeg flere forskellige retninger, men det er i KAT eller metakognitive rationaler jeg har hovedvægten i min tilgang. Du kan læse, hvordan jeg arbejder med angst her.

I KAT er sigtet at være fremadskuende og problemløsende. Man kigger på, hvordan klienten tænker, føler og opfører sig i forhold til en problemstilling og bruger hypnose til at bryde tanke- og adfærdsmønstre, der ikke er gavnlige for klienten. Efterfølgende opbygger man nye og bedre mønstre, tanker, følelser under hypnosen. I denne terapiform er samarbejdet og problemløsning i højsædet. Sammen prøver klienten og terapeuten at finde de bedste løsninger.

En hypnotisør mere KAT orienteret giver øvelser mellem sessionerne

Der er ofte opgaver mellem sessionerne, som klienten kan øve hjemme og tage ejerskab over. Sigtet er, at klienten tager ejerskab over forandringerne og får strategier, som de kan bruge fremadrettet. Den kognitive tilgang er den, der viser sig mest effektiv i kliniske forsøg. Omvendt kan man argumentere for, at det også er den tilgang, der er nemmest at teste i et klinisk miljø.  Derfor er der nogen, der mener, at man ikke kan sammenligne resultaterne med andre terapeutiske tilgange.

En kritik af denne tilgang kan være, at man arbejder for meget med tanker og adfærd og måske kommer til at glemme følelsen. I KAT siger man, at følelsen opstår som følge af kognitioner/tanker og ved at ændre tanker og adfærd, ændrer følelsen sig. KAT kan udføres meget skematisk og klinisk i sin yderste konsekvens, hvilket kan virke lidt upersonligt. Det behøver dog slet ikke være tilfældet.Selv opfatter jeg det som utroligt levende og meget konkret og let at forholde sig til både som klient og terapeut.

En anden kritik, den kognitive tilgang til hypnose har fået, er, at den behandler symptomerne og ikke kigger på årsagen til eller roden af problemet. Det argument holder ikke helt vand, synes jeg. Hvis symptomerne er væk, og klienten ikke længere er tynget/påvirket af årsagen, og så er man lige vidt. Hvis klienten derudover har lært nye strategier til at håndterer problemstillinger, der dukker op i fremtiden, er man oven i købet kommet længere.

Hypnoseterapi – når alt kommer til alt

Som sagt er der mange blandinger, afarter og tilgange til hypnoseterapi og mange flere end dem der er skitseret overfor. Når alt kommer til alt, handler det først og fremmest om, at du skal føle dig tryg og have tillid til hypnotisøren, og tro på at den terapiform I vælger passer til dig. Den terapeutiske alliance samt positive forventninger til udfaldet skaber en stor del af det terapeutiske udfald. Det er sandt, når det gælder hypnose, og når det glæder en hvilken som helst anden form for terapi.

Kontakt mig og stil spørgsmål – Jeg er hypnotisør med erfaring siden 2013

Jeg håber, at denne guide har været en hjælp for dig. Husk at du altid er velkommen til at kontakte mig, hvis du har nogen som helst spørgsmål. Jeg elsker hypnose og jeg elsker at tale om det. Hvis du har lyst, så smid en kommentar herunder, det sætter jeg virkelig pris på. Jeg vil blive meget glad, hvis du deler mine opslag, på facebook, twitter, eller andre steder, hvor du finder det passende, så jeg kan nå ud til flere.

Brug for hjælp?

Har du brug hjælp til i bestemte områder af dit liv? Jeg hjælper dagligt folk til at skabe forandringer og nå deres mål personligt og professionelt. Kontakt mig endelig, hvis du ønsker at høre, hvordan jeg eventuelt kan hjælpe dig.

kontakt dinHypnose

Kontakt mig

Udfyld formularen og jeg vender tilbage indenfor næstkommende hverdag.

Nyhedsbrev

Modtag to gaver kvit og frit! Skriv dit navn og din e-mail herunder.

Hvis du sætter hak, accepterer du, at jeg må sende dig mails ca. en gang om ugen med nyheder, reklamer og tilbud. Jeg hader selv spam og du kan til enhver tid nemt afmelde dig igen. Læs mere om min privatlivspolitik her.

Seneste artikler

En kvælende fornemmelse af frihed –  ulogisk vejrtrækning for at slippe angst

En kvælende fornemmelse af frihed – ulogisk vejrtrækning for at slippe angst

Behandling af angst – 5 gode grunde til at vælge hypnose mod angst

Behandling af angst – 5 gode grunde til at vælge hypnose mod angst

Magnetiske hænder – en øvelse til selvhypnose

Magnetiske hænder – en øvelse til selvhypnose