Selvhypnose

Selvhypnose kan bruges til at opnå forandringer i dit ligKan man hypnotisere sig selv? Det korte svar er ja. Det du vil lære her kan få en enorm værdi for dig og kan potentielt være med til at ændre dig liv. Ja, jeg ved det er store ord, men selvhypnose kan have en enorm effekt på, hvordan man ser sig selv og begivenheder omkring én. Det er en fantastisk ting at lære sig selv.

I det følgende vil jeg prøve at beskrive, hvad selvhypnose er, og hvordan du kan bruge det på en måde, som kan hjælpe dig i mange henseender. F.eks. til at få ro, energi og overskud, overkomme udfordringer, skabe fokus og nå dine mål. Denne post vil være delt i tre som bliver udgivet med en uges mellemrum. I denne første del vil fokus være på, hvordan du på egen hånd kan aktivere “det hypnotiske mindset”, som kræves når du skal lave selvhypnose. I anden del vil der være små praktiske øvelser lige til at gå til, så du hurtigt kan mestre det. I tredie del vil du lære hvordan du bruger det terapeutisk. Du bliver din egen selvhypnotisør, whuhuuu!

Før jeg går i gang med at beskrive selvhypnose kræver det måske, at man til at starte med kigger lidt nærmere på, hvad hypnose i det hele taget er. For at få mit svar på det kan du læse her. Du kan dog godt springe det over og gå lige til biddet og læse den korte version i det følgende. Definitioner af hypnose kan variere, og derfor varierer det selvsagt også, hvordan man definerer selvhypnose. Jeg synes, det er mest gavnligt at se hypnose som en proces; noget man gør. Det er ikke noget, nogen gør ved dig. Hypnose er en måde at tænke på, som skaber nogle normale, automatiske, kognitive processer. Man er ikke i trance eller i dyb søvn. Hypnose er ikke en passiv proces. Hypnose kræver et aktivt, intenst fokus.

Mange forbinder hypnose med afslapning, men afslapning har ikke nødvendigvis noget med hypnose at gøre. Hypnose kan lige så vel være en meget energisk proces, hvor man gør det modsatte af at slappe af og i stedet fokuserer på energi og friskhed. Når det er sagt, kan der opnås fantastisk afslapning gennem hypnose, men altså, hypnose er ikke afslapning.

Jeg håber virkelig, at du synes, at det er spændende læsning. Føl dig fri til at stille alle de spørgsmål du måtte have, start en diskussion eller del egne erfaringer. Hvis du kan li’, hvad du læser, må du endelig dele opslaget. Jeg sætter virkelig pris på det, og håber andre også gør det.

Faderen af selvhypnose

Émile Coué (1857-1926), en fransk psykolog, som brugte en del af sit liv på at studere hypnose, fandt ud af, at folk kunne afvise hypnotisørens suggestioner (forslag) under hypnose. Det irriterede ham, og han var næsten klar til at afvise, at hypnose eksisterede, men han fandt på, at han måske kunne lære folk, hvordan de gav sig selv suggestioner. Rationalet var, at hvis de gav sig selv suggestionerne og stillede forslag til sig selv, om de forandringer de ønskede, ville det give mindre mening af afvise dem. Effekten var at hypnosen blev endnu mere effektiv og de terapeutiske mål blev opnået hurtigere.

Coué er blevet kaldt den første selvhjælpsguru og opfinderen af selvhypnose og er bl.a. kendt for sætningen: “Hver dag, på alle måder, bliver jeg bedre og bedre” (“Tous les jours à tous points de vue je vais de mieux en mieux”). Sætningen var en, han gav til sine klienter, så de kunne træne hjemme og opnå forandringer på egen hånd. Han foreslog, at sætningen blev sagt højt med minimum 20 gentagelser lige inden man lagde sig til at sove. Sætningen skulle ifølge Coué siges så hurtigt, at man nærmest falder over ordene. På den måde er det sværere for andre tanker at blande sig. Så nemt kan det være. Idéen er at skabe automatiske tanker, og det kan bl.a. ske ved at automatisere sådan en sætning. Det skal lige siges, at han aldrig selv kaldte det han gjorde for “selvhypnose” men snarre “auto-suggestion”.

I dag citeres han vidt og bredt og hans idéer bruges af selvhjælpsguruer, hypnotisører, psykologer og psykoterapeuter og mange andre.

En utrolig vigtig pointe, som du skal vide, inden du går igang lige om lidt, er, at Coué lagde meget vægt på, at man ikke skal anstrenge sig, når man laver selvhypnose. Han henviste ofte til “anstrengelses-fejlen”. Hvis man anstrenger sig for meget kan det have modsat eller ikke gavnlig effekt. Man skal have en naturlig forventning om, at det virker. Man skal ikke prøve at forcere noget. Man skal prøve at sige sætningen lige så naturligt, som man ville sige sit eget navn og bare stole på, at det er sådan det er. Han lagde også vægt på, at med øvelse får det større og større effekt. Som om det bliver en vane for hjernen at tænke sådan. Hvis man har trænet hver aften i en længere periode, kan en effekt være, at sætningen dukker op i sindet, når man står overfor en udfordring. Reaktionen på sætningen sker mere eller mindre automatisk og som effekt handler man mere hensigtsmæssigt. Der kan også ske det, at nogen ting bare går naturligt lettere, fordi hjernen er indstillet på det. Og skal man være helt ærlig, kan der selvfølgelig også ske det, at der ingenting sker. Ingen skade sket:-) Grunden til, at jeg skriver disse indlæg, er at lære dig for så vidt muligt at undgå det sidste udfald. Der er en vej til at maksimere det gavnlige udfald.

Konflikt mellem viljen og fantasien

Coué, den utroligt kloge mand, er også kendt for at sige: “Når viljen kommer i konflikt med fantasien, vinder fantasien altid”. De fleste har haft en oplevelse, hvor frygten for noget holder dem fra at gøre det. Frygten vinder uanset, om det er noget, de gerne vil. F.eks. kunne en person tænke: “Jeg vil gerne til Australien og se den skønne natur, men frygten for slanger holder mig tilbage”. Fantasien vinder over viljen. Folk med fobier kender det især. Viljen ved godt, at edderkopper i Danmark reelt ikke er farlige; at de selv er meget større end dem og nemt ville kunne knuse dem, hvis det kom til stykket. Alligevel vinder fantasien og frygten over viljen.

Det omvendte er også sandt. Man kan forestille sig, at alt går, som det skal, og man ser sig selv udføre opgaven uden fejl og ved bare, at alt nok skal gå. Når fantasien og viljen stemmer overens, øges chancerne for succes betydeligt. De fleste har noget, som de med sikkerhed ved, at de kan. Det kan f.eks. være at vide, at du kan cykle. I fantasien ved du det, og erfaringen siger dig, at du er helt sikker på en cykel.  Her er der ingen konflikt mellem fantasien og viljen. Stod cyklen derimod på en stejl bjergskåning, kunne det være, at der igen ville være konflikt. Selvom du har en personlig guide med dig, der siger, at det er sikkert at cykle der, kan fantasien vinde og holde dig fra at cykle.

Selvhypnose handler om at lære at bruge sin fantasi og forestillingsevne på den rigtige måde, og forestillingen vil påvirke den måde, vi oplever verden på. Man kan så at sige kalibrere sin vilje og sin fantasi, så der er et bedre match. Det kan have enorm effekt. Når fantasien er stærk nok, kan sindet ikke skelne, og det forestillede virker virkeligt, og hypnose opstår. Ved at træne selvhypnose kan man træne sin fantasi og sit fokus og af den vej skabe en anden virkelighed eller i det mindste skabe en anden respons. Denne træning skal være sjov og behagelig, og give dig en fornemmelse af at du gør en forskel, at du kan noget. Selvhypnose er en færdighed, der kan læres; noget man kan opøve. På samme måde som man ville opøve at spille et nyt instrument eller dyrke en hver anden hobby og dygtiggøre sig.

Selvhypnosens ABC og det hypnotiske “mindset”

Hvis man har læst mine posts omkring, hvad hypnose er, vil man vide, at jeg har en kognitiv tilgang til fænomenet. Den kognitive tilgang spiller især ind, når du skal lave selvhypnose. Her har du ingen mystisk mand med stirrende øjne og et svingende lommeur til at stå foran dig og kommanderer dig i hypnose. Du bliver nødt til selv at anlægge dig en bestemt måde at tænke på for at aktivere hypnotiske processer. Du skal opbygge et hypnotisk “mindset”.

Albert Ellis, udvikleren af kognitiv behavioristisk terapi, er bl.a. kendt for sin ABC-model:

A= Activating event (Den aktiverende begivenhed)
B= Believe System and Cognitions (Overbevisning/tro og kognitioner)
C= Consequences (Konsekvenser)

Ellis’ antagelse er, at A+B=C. Jeg tager eksemplet med edderkoppefobien igen. (A) En person ser en edderkop + (B) Personen gør sig på et splitsekund 1000 tanker om, hvad der kan ske = (C) Personen reagerer fobisk/panisk/skriger/øger respiration/får ondt i maven/fryser eller andet.

Problemet kan være, at (B) tankerne sker så hurtigt, at man slet ikke opdager dem, og reaktionen kommer tilsyneladende ud af det blå. De fleste vil beskrive en fobi som A=C. (A) Personen ser edderkoppen = (C) Personen reagerer. Men ved at blive opmærksom på “B“, tankerne, kan man ændre udfaldet og følelsen. Jeg gør et stort nummer ud af at lære mine klienter at spotte negative/skræmmende tanker og blive opmærksom på tankemønstre. På den måde kan man lære at blive opmærksom og nå at stoppe op, ændre tanken, gøre noget andet og af den vej skabe en anden reaktion. Omvendt spiller vores følelser og reaktioner selvfølgelig også ind på vores tanker. Så negative tanker og følelser kan tilsammen starte et negativt loop, som forstærker hinanden. Modsat kan positive tanker og gode følelser skabe et positivt loop.

Overgangen til selvhypnose

Hvis man tager et kognitivt blik på hypnose, vil man opdage, at hypnose fungerer på samme måde (A+B=C). En stor del af den hypnotiske effekt skyldes positive forventninger til udfaldet og det at have intenst fokus på en idé. Så “A” kan være intentionen om at gå i hypnose, og skabe en situation der fordrer intenst fokus. “B” vil være at have positive forventninger til at hypnose vil ske, at du fortæller dig selv, at det sker, tror på det og overbeviser dig selv om det og “C”= kroppen og sindet reagerer hypnotisk. Det er den proces som Adam Eason (2013), Ph.d. i selvhypnose, kalder at indtage “det hypnotiske “mindset””. Jeg vil varmt anbefale Easons bog “The science of self-hypnosis”, hvis man virkelig vil dykke ned i emnet have en videnskabelig og evidensbaseret tilgang til selvhpynose og et hav af brugbare teknikker og øvelser.

“A hypnotic mindset simply means that you will be motivated to hypnotize yourself, you will be confident in your ability to respond, optimistic about the self-hypnosis process, and that you will expect to automatically experience the responses being self-suggested, or imagined.” (Eason 2013 s. 31)

Ved at have et intenst fokus på en idé reagerer vores krop og sind. Denne reaktion kan føles mere eller mindre automatisk, som om det er noget bare sker. Det er den automatiske reaktionen på vores tanker, der kan betegnes som hypnose. I eksemplet fra tidligere med edderkoppefobien kan reaktionen på edderkoppen betegnes som et automatisk hypnotisk respons. Tanken om den skræmmende edderkop får vores krop til at reagerer automatisk og reaktionen forstærker tanken og skaber automatiske tanker. Ved at træne selvhypnose kan man træne nye og bedre automatiske tanker og af den vej skabe nye og bedre automatiske reaktioner. Dette er kernen ved selvhypnose: “Træn og få nye automatiske tanker.”

Nu er vi ved vejs ende i første del af selvhypnoseserien. Du kan sagtens gå i gang med at øve Émile Coués lærersætning, “Hverdag på, på alle måder, bliver jeg bedre og bedre”,  og starte din forandring allerede nu. Bare husk på ikke at lave anstrengelses-fejlen, bare vid at forandringen sker, stol på dig selv og processen. I næste post vil jeg fokusere på, hvordan du kan oppe effekten med sjove øvelser, der påvirker din krop fysisk.

Hvis du slet ikke kan vente med at komme igang og ønsker et ordentligt skub i den rigtige regning. Så skal du endelig bare kontakte mig og booke en selvhypnosesession. Bare skriv en besked i kontaktformularen til højre. Hvis du nævner, at du har læst indlægget her, får  du 15% i rabat på en selvhypnosesession. (Rabatten gives kun på selvhypnosesessioner)

Føl dig fri til at kommentere, diskutere og stille spørgsmål. Jeg vil meget gerne have at disse teknikker kommer ud til så mange som muligt, så flere får øjnene op for denne fantastiske verden og dens potentialer. Del denne post med dine venner, hvis du har lyst, jeg sætter virkelig pris på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *