Hvem kan opleve hypnose?
Højt vs. lavt hypnotiserbare
Ja, alle kan hypnotiseres, også dig, men nogle har lettere ved at få oplevelsen end andre. Nogle har ekstremt ved det. Du kan øve og blive bedre til at få oplevelsen. Læs her hvad der skal til for at opleve hypnose og vid at alle kan hypnotiseres.
Klassisk siger man, at der er 10-20% højt hypnotiserbare, 60-80% middel hypnotiserbare og 10-20% lavt hypnotiserbare. At være hypnotiserbar betyder, i hvilken grad du kan opleve hypnotiske fænomener.
De højt hypnotiserbare er dem, man tager på scenen til et scenehypnoseshow, og de kan opleve alle hypnotiske fænomener i høj grad. De middel hypnotiserbare kan opleve nogle hypnotiske fænomener og i varierende grad. De lavt hypnotiserbare kan opleve færre hypnotiske fænomener og i mindre grad.
Er højt hypnotiserbare svagere i sindet?
Jeg bryder mig ikke om ordet hypnotiserbar. Det lyder som om at nogen gør noget ved dig, og som om du er lettere manipulere eller svagere i sindet. Sådan er det ikke. Hypnose er et samarbejde mellem en hypnotisør, og en der ønsker at blive hypnotiseret. Ønsker du ikke oplevelsen, er der ingen, der kan hypnotisere dig, og selv når du oplever hypnose, kan du altid stoppe processen. Det har intet at gøre med et svagt sind. Der er ingen af disse parametre som kan afgøre, om du er mere eller mindre hypnotiserbar hverken intelligens, køn, etnicitet, hvor flink du er, empati. Hypnose er en færdighed noget du kan blive god til at opleve.
Kan man blive bedre til at opleve hypnose?
Ja! Hypnose er mere en kognitiv færdighed, som du kan lære at udnytte. Nogle er naturligt gode til at respondere på tanker, følelser, fornemmelser, billeder og lyde, som om de er virkelige. Andre har brug for mere øvelse for at kunne leve sig troværdigt ind i det og opleve hypnose. Du kan lære at opøve at blive bedre til at respondere hypnotisk og have hypnotiske oplevelser. Du kan se mit gratis minikursus i selvhypnose her, og lære at mestre det hvis du ønsker det.
Er hypnotiserbarhed noget du er født med?
Nogle forskere vil påstå, at hypnotiserbarhed er meget stabilt over tid. Dvs. hvis du har evnen til at blive hypnotiseret, har du den altid på samme niveau gennem hele livet. De mener at Intelligens ermere variabelt end hypnotiserbarhed. Intelligens kan variere over tid, det gør hypnotiserbarhed ikke.
Hvis du er født lavt hypnotiserbar, er du det hele livet, og hvis du er højt hypnotiserbar, er du det hele livet.
Andre forskere siger, at det ikke passer. De påstår, at du kan træne dig op til at respondere bedre på hypnotiske suggestioner. For mere info så tjek forskerne Spanos og Gorasinis ”Carleton Skills Training Program” eller Zoltan Dienes’ ”Phenomenological Control”. Spanos og Gorasini viste med deres træningsprogram, at lavt hypnotiserbare med ganske lidt instruktion og øvelse kunne gå fra at være lavt hypnotiserbare til middelhøjt hypnotiserbare og nogle endda højt hypnotiserbare. Forskeren Zoltan Dienes’ studier vidner om det samme.
Du kan lære at udnytte dit hypnotiske potentiale
Min erfaring er, at du kan øve og blive bedre til at opleve hypnose. På samme måde som du kan træne og blive bedre til at opleve meditation og yoga. Nogle folk er naturtalenter, og andre har brug for en anelse mere øvelse. Mit råd til dig at lære det. Det er en evne du har med dit resten af livet og du kan lettere forme din oplevelse.
Misforståelser om hypnotiserbarhed
Som sagt kan jeg ikke lide ordet ”hypnotiserbar”. Det lyder, som om nogen gør noget ved dig mod din vilje. I hypnoseshows kan det også se sådan ud. Men husk på, at det er et show. Hypnose er et samarbejde, der skabes mellem hypnotisøren og den, der bliver hypnotiseret. Hvis du ikke ønsker at blive hypnotiseret, eller hvis du arbejder mod hypnotisøren, skabes der ikke hypnose.
Tit er der nogle, der siger “Michael, jeg tror ikke, du kan hypnotisere mig”, og jeg siger “Nej, ligesom jeg ikke kan yogae eller meditere dig. Det er ikke noget, jeg gør mod dig. Det er et samarbejde. Du skal gøre dit bedste for at forestille dig det, jeg beder dig om at forestille dig. Du skal gøre dit bedste for at føle og opleve det, jeg beder dig om at opleve. Lad os se, hvor meget du er i stand til at træde ind i oplevelsen.”
Derfra laver vi forskellige øvelser med din forestillingsevne, og vi ser, hvor langt vi kan skubbe fænomenet, og om der er måder, oplevelsen kan blive stærkere for dig.
Forskeren Zoltan Dienes taler om fænomenologisk kontrol mere end om hypnose. Fænomenologisk kontrol handler om din evne til at skrue op for følelser, fornemmelser og andre interne oplevelser i en grad, så det føles virkeligt. Fænomenologisk kontrol handler også om, i hvor høj grad du er i stand til at ignorere modstridende tanker. Når man undersøger folk der klassisk bliver kaldt ”højt hypnotiserbare”, synes de at være bedre i stand til at ignorere modstridende tanker end andre.
Samarbejde i hypnoseterapi
Uanset hvor du ligger på skalaen, kan du få noget ud af hypnoseterapi, fordi mange andre aspekter end hypnose spiller ind i terapeutisk sammenhæng. Du samarbejder med en hypnotisør om at få en oplevelse og skubbe til dine fastlåste idéer.
Min opfattelse af hypnosefænomener er ikke begrænset til en hypnotisk kontekst sammen med en hypnotisør. Vi oplever hypnosefænomener i utroligt mange sammenhænge hver dag. Vi ersuggestible som mennesker. Dvs. at vi kan påvirkes via vores fantasier. Det er derfor, reklamer er så effektive. Det er også derfor, at vi falder for modefænomener. Pludselig går man i noget tøj, som man aldrig havde drømt om. Eller hvis man kigger på gamle billeder af en selv, tænker man “what, har jeg gået i det?” Vores frie valg kan tilsyneladende blive påvirket, om vi kalder det hypnose eller ej.
Hypnose er aktiviteten at lade sig påvirke med vilje og bevidst gå ind i en oplevelse med det formål.
Derfor får du mest ud af terapien, hvis du går ind i det med det sigte at lade dig påvirke bevidst og samarbejde om at skabe det størst mulige oplevelse for dig.
Under alle omstændigheder er der gode chancer for, at du ligger i en gruppe, der godt kan hypnotiseres og terapeutiske redskaber virker uanset med og uden hypnose.












