Regressionsterapi har være populær i mange år, og der er stadig psykoterapeuter, psykologer og hypnoseterapeuter, som ser det som den hellige gral inden for terapi. Regressionsterapi er når man forsøger at finde indtil den udløsende årsag til at du har det, som du har det ved. Man lader klienten forestille sig, at de tager tilbage i tiden for at genfinde det traumatiske minde. Rationalet er ofte, at der er noget klienten ikke kan huske som er årsag til deres lidelse og derfor bruges terapeutiske eller hypnotiske teknikker til at genskabe tabt hukommelse.
Regressionsterapi under hypnose forvrænger minder mere end det afklarer
Problemet er bare at regressionsterapi under hypnose sætter ekstra gang i fantasien og man ikke kan stole på det du husker. Hypnose kan gøre dig en anelse mere åben for suggestioner og fantasier, hvilket gør det lettere at forestille sig begivenheder, så de føles virkelige, men ikke nødvendigvis er det. Hypnotisøren eller behandleren spørger ofte ind til følelsen som klitenten har, og så bruger hypnotisøren den følelse til at danne billeder og tanker i klienten om noget “som er sket engang”. Når hypnotisøren spørger ind til fortiden gennem følelsen, kan det utilsigtet plante idéer, som hjernen byggªer videre på Det kan ske uden at det er hypnotisørens intention og uden at hypnotisøren foreslår noget siger noget. Blot idéen om at du skal finde noget frem, og at noget må være årsag kan skabe en falsk fantasi.
Hypnose skaber i sig selv falske minder
I 1994 gennemgik Erdelyi 34 studier, og Steblay og Bothwell gennemgik 24 studies og hele vejen i gennem viste de, at hypnose øger mængden af hukommelse. Med den øgede volumen at hukommelse kommer meget mere ukorrekt information, data og fri fantasi. De havde bedt familier om at huske en begivenhed. En af familiemedlemmerne var i hypnose de andre var ikke. Dem der ikke var i hypnose kunne bekræfte deres hinanden mere eller mindre i det der var sket. Den person der var hypnotiseret havde alle mulige minder, som ikke kunne bekræftes af familiemedlemmerne. Så du husker mere korrekt uden hypnose end med.
Resultatet ved regressionsterapi er ikke en præcis genskabelse af fortiden, og at du pludselig kan huske et fortrængt minde. Det er mere blanding af ægte minder, fantasier og forventninger og nogle gange ren fantasi som ikke har noget hold i virkeligheden. Derfor er hypnose ikke mere effektivt til at hente tabte minder, end hvis du blot tænker tilbage eller taler med en terapeut uden hypnose. Og spørgemålet er om du overhovedet har brug for at tænke tilbage i det hele taget.
“Idéen om at kroppen husker mens hjernen fortrænger minder er falsk og har ingen gang på jorden”
Regressionsterapi og traumeforløsning bygger på falsk vidnesbyrd
Psykiateren og forskeren Bessel an der Kolk som har skrevet best selleren “Kroppen Holder Regnskab” har gjort mere skade end gavn. Han påstår at når noget rigtigt skræmmende sker, kan hjernen glemme detaljerne, og mindet kan forsvinde eller blive “undertrykt”. Men han påstår kroppen kan stadig kan “huske” det ved at føle sig bange, få ondt i maven eller ryste, selv om du ikke tænker på det. Det er som om kroppen gemmer følelsen, selvom hjernen ikke husker.
Hvis du er i tvivl om det er rigtigt at traumatiske minder kan blive undertrykt og glemt så spørg eksempelvis en Holocaust overlever eller en Vietnam krigsveteran om de kan huske, hvad der skete? Vi har en tendens til at huske traumatisk oplevelser stærkere end andre ting og ikke som van der Kolk siger – at vi fortrænger det og glemmer det.
I 1996 konkluderede Harvard Medical School, at van der Kolks forskningsassistent Danya J. Vardi havde forfalsket data. Van der Kolk gav misvisende vidnesbyrd i en deposition, hvor han hævdede at have vidst om fabrikationen fra starten, selvom han tidligere havde rost hendes arbejde til skyerne og først under anklage sagde han at han havde vidst det fra starten.
Falske minder er nemme at plante, kan få uskyldige mennesker dømt
Elisabeth Loftus som er psykolog og forsker i hukommelse. Siger at regressionsterapi giver øget risiko for falske traume-minder. Loftus argumenterer for, at “recovered memory therapy” – inspireret af van der Kolk – har skabt kaos i retssager og familier ved at fremme troen på undertrykte minder af overgreb, der ofte viser sig at være opfundne. Et utal at folk er blevet uskyldigt dømt i retssager for noget de ikke har gjort. De er siden blevet frifundet fordi vidnets minder viste sig at være fabrikerede under terapi. Et kæmpe problem er at vidnerne oplever minderne som om det er 100% sandhed.
Traumer fortrænger ikke minder; tværtimod gør de dem ofte mere levende og svære at glemme. Så lad være med at lede efter noget du ikke kan huske. Du ender med at skabe et problem du ikke havde til at starte med.
Loftus studier viser også at det er nemt at plante falske minder bevidst, men også at falske minder opstår ud af det blå når man leder efter noget man ikke kan huske. Idéen om at noget er sket og at vi kan bruge teknikker til at finde det er nok til at fabrikere et minde.
Min klare holdning til regressionsterapi og genskabelse af tabt hukommelse med hypnose:
Regressionsterapi under hypnose hvor vi leder efter noget, som du ikke selv kan huske, er uetisk og bør undgås. Det er ikke at ubehagelige minder og det at genbesøge det og slutte fred med det ikke kan være godt og effektivt. Det er mere, at du ikke kan stole på din hukommelse. Så hvis der er noget du ikke kan huske alligevel er der ingen grund til at grave noget frem.
Der er langt mere effektive måder at håndtere og ændre negative følelser og fornemmelser og tanker. Hypnose kan være et enormt effektivt redskab til at skabe ændrede følelser og ændre dit forhold til dine tanker. Det behøver du ikke at genskabe minder for at gøre.
Hvis du ønsker at arbejde med fortiden, er der langt sikrere og mere effektive metoder, som f.eks. kognitiv terapi, metakognitiv terapi, mindfulness mm., hvor vi fokuserer på, hvordan du forholder dig til dine minder følelser og fornemmelser i dag, uden at risikere at skabe falsk hukommelse, Disse teknikker kan være super effekitve til at skabe nye og bedre fornemmelser og tanker og ændre dit forhold til din oplevelse.
