Myten om fortrængte minder
Ideen om fortrængte minder – at traumatiske begivenheder gemmes væk i det ubevidste sind og kan hentes frem med hypnose – stammer fra Freuds teorier tilbage i 1890’erne, men er stærkt omdiskuteret i dag. Forskere som Daniel Schacter hævder, at der ikke er evidens for, at traumatiske minder rutinemæssigt fortrænges og senere kan genskabes præcist.
Traumatiske minder huskes ofte bedre end andet
Traumatiske minder huskes ofte alt for godt, hvilket gør begrebet om fortrængelse kontroversielt. Selvom nogle mener, at midlertidig glemsel kan forekomme, er der enighed om, at hypnose ikke er en pålidelig metode til at hente sådanne minder. At bruge hypnose til regressionsterapi, hvor man forsøger at “finde” tabte minder, er derfor ikke bare ineffektivt, men også uetisk, da det risikerer at skabe falske minder, der kan føre til forkerte konklusioner og skade både klienten og andre.
Hypnose gør hukommelsen dårligere og mere fejlbehæftet:
Hypnose gør ikke hukommelsen bedre – tværtimod kan hypnose gøre den mindre pålidelig. Studier af Erdelyi samt Steblay og Bothwell fandt, at hypnose øger mængden af erindringer, men også mængden af fejl. Folk, der var blevet bedt om at huske under hypnose, oplevede det genkaldte som mere virkeligt og troede mere på deres minder. Vi har ingen måde at skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der er opdigtet. I hypnose føles vores minder mere sande. Det kan give en masse rod.
“Det er nemt at skabe falske minder, der virker sande”
Hukommelsen er ikke en harddisk som husker alt kronologisk
Tanken om, at hypnose kan bruges til at genskabe tabte eller fortrængte minder, er en udbredt misforståelse, som har ført til betydelig skade. Vores hukommelse fungerer ikke som en harddisk, der gemmer præcise minder, som kan hentes frem senere. I virkeligheden er hukommelsen en rekonstruktiv proces, hvor vi genskaber minder baseret på fragmenter, følelser og forventninger. Forskeren Elizabeth Loftus’ arbejde med falske minder, viser, at vores erindringer let kan forvrænges af suggestioner eller fantasier.
Historiske eksempler på skader skabt af falske minder
Et af de mest kendte eksempler på de farlige konsekvenser er det, der bliver kaldt “The Memory Wars” i 1990’erne, hvor mange mennesker i USA blev uskyldigt dømt for overgreb baseret på offerets ”hukommelse”, der var blevet “genskabt” gennem hypnose eller lignende teknikker og øvelser.
Terapeuter brugte eksempelvis regressionsterapi til at lede efter fortrængte minder om misbrug, hvilket førte til falske anklager, ødelagte familier og adskillige fejlagtige domme. I 90’erne var det psykologisk trend, at hvis en klient havde det dårligt og led af angst, depression eller andet, men ikke vidste hvorfor, så måtte det være fordi de havde fortrængt noget forfærdeligt. Derfor var rationalet, at man måtte grave det fortrængte frem. Problemer var bare, at ved at grave opstod falsk hukommelse, og folk huskede pludseligt ting, der aldrig var sket i virkeligheden og falsk hukommelse var skabt. Når først et falsk minde er skabt, føles det lige så virkeligt som et ægte minde, hvilket gør det umuligt at skelne uden ekstern dokumentation. Hypnose gør at minderne føles endnu mere virkelige.
”Hjælp satan kommer”
En tidlig sag, der bidrog til “The Memory Wars”, var bogen “Michelle Remembers” fra 1980, hvor Michelle Smith gennem hypnose “huskede” påståede sataniske overgreb. Disse minder blev senere afkræftet som falske, men de skabte stærke overbevisninger hos klienten og udløste en bølge af lignende anklager i USA. Sådanne sager viser, hvor galt det kan gå, når hypnose bruges forkert til at “grave” i hukommelsen.
Jeg vil anbefale at se dokumentaren ”Hjælp satan kommer” (Satan Wants you). Sidst jeg tjekkede lå den i DRs arkiv online. Den er underholdende, skræmmende og viser hvordan vores hukommelse faktisk virker og hvordan vores fantasi, følelser, tro med mere spiller ind i vores erindringer.
