...

Hvordan føles det at være hypnotiseret?

#

Tilbage til “Hvad er hypnose?

    Hvad føles hypnose egnetligt Som?Typiske hypnotiske oplevelser

    Har du nogensinde undret dig over, hvordan det føles at være hypnotiseret? Måske overvejer du at prøve hypnose for at slippe angst, eller smerter, opnå rygestop eller bare for at booste din indre styrke, men er nervøs for selv oplevelsen af hypnose.

    Hypnose er ikke kun det mystiske trick fra filmene, hvor folk klukker som høns. Det kan det være, hvis man bruger det for sjov og som underholdning og arbejder med folk der er meget højt hypnotiserbare. I sig selv er hypnose en naturlig, tryg proces, der udnytter din egen fantasi og fokus. Her dykker jeg ned i typiske hypnotiske oplevelser, så du får et realistisk billede af, hvad du kan forvente at føle under hypnose. Jeg forsøger at holde mig til fakta, men prøver gøre det levende og relevant for dig som potentiel klient. Lad os starte med det grundlæggende:

    “Hypnose føles præcis som det du forestiller dig under hypnosen”

    Hvad er hypnose – og hvorfor føles det så forskelligt fra person til person?

    Hypnose er ikke en fast ting. De bedste forskere i verden kan ikke engang beskrive præcis hvad det er der skaber det. Der er ingen bestemt følelse af at være hypnotiseret som alle føler på samme måde. I stedet afhænger din følelse i hypnose af, hvad hypnotisøren foreslår, og hvor dybt du kan engagere dig i processen. Forestil dig det som en personlig rejse: Hypnotisøren er guiden, men du er den, der vælger stien. Det du oplever når du går på stien er det du føler i kroppen.

    Den klassiske myte om afslapning, søvn og dyb hypnotisk trance

    Lad os ryste en gammel myte af os. Mange forestiller sig hypnose som en dyb og afslappet mystisk trancetilstand, hvor du sidder og døser som i en sofa efter en lang dag. Eller værre: At du falder i søvn og mister kontrollen fortabt som en viljeløs søvngænger. Det er simpelthen ikke sandt. Forskning viser, at hypnose kan ske i alle mulige “tilstande” – endda mens du er fuld af energi – og hver dag i dagligdagssituationer når du er fuldt vågen.

    “Du skal ikke ikke vente på at være i trance eller at være afslappet du skal blot engagere dig i fantasier”

    Tag for eksempel den ungarske forsker Éva I. Bányai. Hun udførte eksperimenter, hvor deltagere trampede afsted på motionscykler med fuld gas, mens de blev hypnotiseret. De trådte hårdt i pedalerne, svedte og holdt fokus – ingen døsighed og ingen trance i sigte. De responderede stadig lige så fint på forslag fra hypnotisøren. Dette viser, at hypnose ikke kræver ro; det kræver kun dit engagement. Så hvis du er typen, der hader at sidde stille, er hypnose stadig for dig. Det kan tilpasses til din livsstil, måske endda mens du træner eller slapper af med en kop te.

    Føles hypnose som ro, trance eller energi? – Det afhænger af suggestionen

    Hypnose der føles som ro og afslappethed:

    Hypnose føles præcis som det, hypnotisøren foreslår – forudsat at du lader dig rive med, har de kognitive, neurologiske eller biologiske evner og færdigheder (det har de fleste i nogen grad). Hvis sessionen handler om dyb afslapning, kan du føle hypnose som en varm, tung ro sprede sig fra tæerne op til hovedet, som en blød bølge, der skyller alt stress væk. Det er den følelse, mange forbinder med at gå til en hypnotisør, men afslapning er ikke i sig selv hypnose.

    Hypnose der føles som trance:

    Hypnose behøver ikke at være rolig. Det kan også give usædvanelige følelser af afkoblet opmærksomhed og trance. Forestil dig i stedet en session, hvor du foreslås at opleve trance. I det opfang du har evnerne til at få netop den oplevelse og hvad end trance er for dig, giver kroppen dig den oplevelse. Det kan være en dyb, fokuseret tilstand, hvor verden udenfor fader hen, og dine tanker flyder frit som en flod. Her kan du dykke ned i kreative billeder eller løse knuder i dit liv. Du kan føle dig udsvævende som en flydende bevidsthed, afkoblet fra din krop osv.

    Hypnose der føles som energi:

    Der er også de energigivende sessioner. Hypnotisøren guider dig mod glæde og vitalitet, og pludselig fyldes du med en boblen af energi, som om du lige har vundet en maraton eller føler ekstrem kærlighed. Du griner måske, føler dig let til mode, eller ser levende billeder af dine drømme, der bliver til virkelighed osv.

    Fleksibiliteten i den hypnotiske følelse og oplevelse tager presset af dig

    Denne fleksibilitet – at hypnose ikke skal føles på en bestemt måde, før du kan træde ind i en oplevelse – gør hypnose så appellerende og nemt for almindelige mennesker. Uanset om du kæmper med søvnproblemer, vil slanke dig eller bare booste dit selvtillid, kan en hypnotisk oplevelse tilpasses. Du kan gå direkte efter dine mål ved blot at leve dig troværdigt ind i fantasier, måske med en hypnotisør som mig på sidelinjen. Det er ikke magi – det er din hjerne der skaber oplevelser og virkeligheder i tråd med dine fantasier.

    Lad mig være helt ærlig omkring den hypnotiske følelse

    Det er umuligt at sige præcist, hvad du vil opleve under hypnose. Det er umuligt at sige, hvad du vil føle. Ingen kender den nøjagtige mekanisme bag hypnose. Forskere er enige om, at det involverer hjernens evne til at fokusere dybt og engagere sig i fantasien. Men nogle forskere mener også, at du kan være biologisk og neurologisk disponeret mod at have hypnotiske oplevelser, men ingen forskere kender og kan svare på detaljerne. Den hypnotiske oplevelse og følelse varierer vildt. Nogle oplever hypnose i ekstrem grad nogle synes at have ekstremt svært ved at skabe effekten. De fleste ligger et sted midt imellem.

    Individuelle forskelle i oplevelsen

    Er mentale billeder overhovedet nødvendige for at få den hypnotiske følelse?

    For nogle er hypnose en eksplosion af mentale billeder. Du sidder der og ser pludselig en solrig strand for dit indre øje – bølgerne bryder mod sandet, den blå himmel, farverne osv. Det opleves så virkeligt, at du måske endda lugter havet mens du ser de billeder.

    Andre oplever ikke billeder, men mærker stadig intense følelser: En varm glød i brystet, der repræsenterer indre styrke, eller en lettelse, som om en tung vægt er løftet af dine skuldre. Man siger at 10% af folk lider af det man kalder afantasia. Afantasia er en manglende evne til overhovedet at kunne danne mentale billeder. De kan dog stadig opleve hypnose, gennem tanker, følelser, og idéer.

    Tankerne spiller også en rolle.

    Nogle hører en klar, indre stemme, der gentager positive affirmationer som “Du er stærk og kapabel”. Andre mærker bare en stille strøm af ideer, der løser op i gamle vaner. Og ja, nogle oplever intet af det – men alligevel kan forandringen de ønsker ske. Måske træder du ud af hypnosen med en ny følelse af klarhed, uden at have bemærket de små skift undervejs.

    Det hypnotiske mindset

    Variationen i følelser og oplevelser er normal. En person kan have en dyb følelse af trance i sin første session, mens næste session føles helt anderledes. Det handler om tillid til dig selv (og hypnotisøren): Jo mere du stoler på processen, dine evner, og er tålmodig – jo rigere bliver oplevelsen. Som potentiel klient er det godt at vide: Hypnose er ikke en konkurrence. Der er ingen “rigtig” måde at opleve det på – kun din måde. Du kan træne og bliver bedre til at skabe følelser af hypnose ved at øve det hypnotiske mindset.

    Hvorfor kan følelsen ændrer sig fra session til session?

    Oplevelsen kan også skifte fra gang til gang. Måske er du stresset efter en hård arbejdsuge, og hypnose føles som en blød landing i ro. Næste uge, efter en god nat søvn, dykker du dybere ind i energigivende fantasier. Det er som at træne en muskel: Jo mere du øver, jo stærkere bliver din evne til at engagere dig. Mange klienter fortæller, at deres anden eller tredje session er den mest transformative – det er her, de virkelig mærker effekten. Det kan også opleves modsat alt efter, hvor meget du er i stand til at engagere dig netop den dag.

    Hypnose er desuden en proces, du kender fra dagligdagen. Har du nogensinde glemt vejen hjem, mens du kørte bil på autopilot? Eller mistet tiden, mens du læste en god bog? Det er mini-hypnose! Din hjerne er designet til det. Som almindeligt menneske, der søger hjælp til at navigere livets udfordringer, er hypnose bare en struktureret måde at udnytte den evne på. Ingen mystik – kun dig, din fantasi og en kyndig guide.

    Hypnose føles som om tanken, følelsen sker og kroppen reagerer automatisk

    Her kommer kernen i hypnotisk magi (eller skal vi sige videnskab?) Følelsen af automatik. Ganske enkelt er hypnose at opleve dine tanker, fantasier og adfærd som noget der automatisk mere eller mindre uden din indblanden. Hypnose er når det føles som om det sker for dig mere end noget du gør.

    Sådan fungerer den automatiske følelse

    Under en session bliver du måske bedt om at forestille dig noget specifikt. Måske en trappe, du går ned ad, hvor hver trin bringer mere ro. Du starter “bevidst” med at forestille dig det, men pludselig tager automatikken det over. Kroppen slapper af automatisk, åndedrættet bliver dybere, og følelsen spreder sig som en varm strøm og billeder dukker bare op af sig selv. Du tvinger det ikke til at ske – det sker bare.

    Denne automatik er det, der gør hypnose hypnotisk. Det kan opleves i varierende grad også i den enkelte session. Nogle gange er du er og andre gange er du der ikke lige så meget.

    Forestil dig at fokusere på en fornemmelse i din hånd: Du tænker på varme, og snart mærker du den rigtigt, som om solen skinner på din hud. Jo dybere du går, jo mere føles det som “lige nu” – ikke en fjern fantasi, men en levende oplevelse. Det er her, forandring sker. Gamle mønstre brydes, nye vaner plantes.

    For potentielle klienter er dette guld værd. Forestil dig at bruge hypnose til at overvinde frygt for tandlægen, Du forestiller dig en rolig session, og følelsen af tryghed bliver automatisk. Eller til at øge motivationen til motion, energi der strømmer ind eller en stemme i hovedet der siger “gør det nu bare, når du først er i gang bliver det nemt”.

    Tips til at maksimere din hypnotiske oplevelse

    Vil du gøre følelsen af hypnose endnu bedre? Start med at vælge en hypnotisør, der matcher din stil – nogen, der lytter og tilpasser og nogle der har rationaler som du synes giver mening. Kom åben, men uden forventninger. Prøv at øve selvhypnose i hverdagen. Forskning viser at hvis du øver selvhypnose, før du går til en hypnotisør får du meget mere ud af hypnosesessionerne. Hav det hypnotiske mindset som du kan læse om her: https://www.dinhypnose.dk/hypnotiske-mindset/

    Hypnose kræver kun to ting: Din fantasi og din vilje til at engagere dig. Ingen speciel kontekst, ingen fancy udstyr. Det er tilgængeligt for alle – studerende, forældre, iværksættere. Og effekten er ofte langvarig hvis du først har følt en forandring.

    Er hypnose noget for dig?

    Typiske hypnotiske oplevelser er som en personlig bog. De er fyldt med ro, energi, stærke følelser, billeder eller bare stille klarhed og nye indsigter – alt afhængig af dig. Det er ikke mystisk, ikke skræmmende, men en naturlig vej til selvudvikling. Hvis du søger information om hypnose, er det måske tid til at tage det næste skridt som klient. Forestil dig at gå fra en session med frisk energi, klar til at tackle livet med ro og robusthed.

    Tag endelig kontakt hvis du synes det du har læst lyder interessant

    Ønsker du hypnoseterapi online eller fysisk?

    Jeg tilbyder både behandling med hypnose online og fysisk i klinikken på Islands Brygge, Amager

    Artillerivej 90, kl.
    2300 København S

    kontakt dinHypnose

    Klar til hypnose?

    Udfyld formularen og jeg vender tilbage til dig indenfor næstkommende hverdag.

    Se også..

    Få flere svar på dine spørgsmål

    Nedenfor finder du dybdegående svar på alt jeg bliver spurgt op, lige fra hvad er hypnose, hvordan virker hypnose, mister jeg kontrollen og er hypnose virkeligt?

    Nyheder og artikler om hypnose

    På min blog deler jeg alle mine erfaringer som hypnotisør gennem nyttige artikler og guides om hypnose og selvhypnose.

    Succeshistorier

    Klientanmeldelser: Hypnose mod Angst

    Hypnose mod angst, Denise Skovgaard

    “Jeg var meget angststyret… mine beslutninger blev taget ud fra et angst grundlag. Jeg ville gerne kunne tage bedre beslutninger. Jeg var nysgerrig på om det kunne lykkes med hypnose. Og det må jeg sige, at det kunne det. Jeg har været ude og stå på en scene, noget jeg ikke har gjort tidligere pga. jeg har været bange for det.  Jeg har… bedre relationer… mit liv går i den retning, jeg gerne vil have.”

    “Jeg har fået konkrete værktøjer, som jeg ikke skal tænke over at bruge mere, for nu gør jeg det pr. automatik. Det var ikke løst overnight, men jeg fik modet og handlede på det. Jeg kan varmt anbefale Michael. Han er super professionel…”

    – Denise

    *Jeg gør opmærksom på, at resultaterne af behandlingerne selvfølgelig varierer fra person til person.

    Gaver til selvhypnose

    Tilmeld nyhedsbrevet og modtag to gratis gaver til selvhypnose

    Hvis du skriver din op til mit nyhedsbrev modtager du to produkter som jeg er rigtig stolt af min “Guide til selvhypnose” plus en selvhypnose lydfil til “hypnotisk afslapning”.

    Gratis e-bog og lydbog om hypnose og selvhypnose

    Tilmeld nyhedsbrev og modtag 2 gratis hypnose gaver

    Hvis du sætter hak, accepterer du, at jeg må sende dig mails ca. en gang om ugen med nyheder, reklamer og tilbud. Jeg hader selv spam og du kan til enhver tid nemt afmelde dig igen. Læs mere om min privatlivspolitik her.