Forskning i hypnose – er hypnose ægte?
Ja, hypnose er ægte og videnskabeligt bevist gennem adskillige randomiserede kontrollerede forsøg (RCT’s). Det er nok mere præcist at sige , at der er virkelig gode indikationer på at effekten af hypnose er virkelig. Der findes over 12.000 studier af høj kvalitet i hypnose. Så hypnose er et virkeligt fænomen.
Forskning i hypnose i Danmark og i udlandet
Hypnose er blevet gennemstuderet på flere af de største universiteter i verden, bl.a. Stanford og Howard,og også i Danmark har vi forskning af høj kvalitet som vidner om effekten. Bl.a. de danske forskere Bobby Zachariae og Jonas Lindeløv har lavet flere forsøg med hypnose. Forskerne kan se, at der er et fænomen, og at folk responderer hypnotisk, men de kæmper stadig med at finde ud af, hvorfor og hvad der præcis sker.
Nyere forskning i hypnoseterapi inden for angst, PTSD, IBS og Smerter
Studier viser igen og igen, at hypnose kan forbedre effekten af anden terapi, hvis det bliver brugt sammen med med kendte terapiformer. Forskning viser at der er gode effekter ved brug af hypnoseterapi ved bl.a. angst, PTSD, IBS irritabel tyktarm, smerter og selv kroniske smerter. Hvis du vil læse mere om konkrete studier om, hvad hypnose virker på, kan du læse her: https://www.dinhypnose.dk/hvad-kan-hypnose-bruges-til/
Liste med nyere metastudier i hypnose:
Hypnose mod angst:
The Efficacy of Hypnosis as a Treatment for Anxiety: A Meta-Analysis, Valentine et al., 2019: Konklussion: Hypnose er en effektiv behandling af angst. Hypnose viste større effekt end andre behandlinger og kontrolgrupper. Hypnose viste bedre effekt end andre behandlinger for 79% af de deltagende.
Hypnose mod PTSD:
A Meta-Analysis for the Efficacy of Hypnotherapy in Alleviating PTSD Symptoms, Rotaru 2016: Konklusion: Hypnose synes at være effektivt til at slippe PTSD symptomer.
Hypnose mod smerter
The Use of Medical Hypnosis to Prevent and Treat Acute and Chronic Pain: A Systematic Review and Meta-Analysis (Wang et al., 2025): Konklusion: Hypnose er værdifuld til håndtering af kronisk smerte med signifikant lindring.
Hypnose mod irritabel tyktarm (IBS)
Gut-Directed Hypnotherapy for Irritable Bowel Syndrome: A Systematic Review and Meta-Analysis (Black et al., 2025): Konklusion: Hypnose forbedrer IBS-symptomer signifikant på lang sigt.
Lovende forskning i hypnoseterapi, men ikke sikkert endnu:
Der er indikationer på, at hypnoseterapi kan være effektivt på en lang række andre udfordringer. Det kan virke på blandt andet visse typer af hudlidelser, og allergier. Der er gode indikationer når det gælder generhvervelse af hukommelse efter erhvervet hjerneskade. Der er ikke forsket nok endnu til at kunne sige noget sikkert.
Hvordan skabes hypnose og hvad er det – hvad siger forskningen?
Forskere er uenige om, hvad der skaber hypnose.
Hypnose som en afslappet tilstand med ændrede hjernebølger:
Nogle forskere mener, det er en afslappet tilstand der kan måles ved ændret hjerneaktivitet EKG og fMRI målinger. De forskere der mener det bruger fokus på ro og afslapning som en del af den hypnotiske induktion.
Hypnose som en dissocieret tilstand af delt opmærksomhed
Andre forskere ser hypnose som en form for dissocieret tilstand – opdeling af bevidstheden. Nogle mennesker er i stand til at åbne og lukke for dele af deres bevidsthed. Hvis man tror på, at hypnose er en dissocieret tilstand, insisterer den hypnotiske induktion typisk på. at lade en del af dig tage kontrollen, at lade tingene ske automatisk, eller at du føler at din arm svæver op, uden at du selv er involveret.
Biologiske faktorer kan spille ind i i forhold til hvor hypnotiserbar du er
Nogle forskere peger på biologiske faktorer, der gør visse personer mere hypnotiserbare end andre. F.eks. er der en del af hjernen som hedder Rostrum, som kan være større eller mindre og have indflydelse på hvor hypnotiserbare folk er. Rostrum hjælper de to hjernehalvdele med at udveksle information om følelser, beslutninger og adfærd især fra de forreste områder af hjernen. Den hjælper med at koordinere information, der har med social adfærd, beslutningstagning, impulskontrol og emotionel regulering at gøre.
Det sociokognitive perspektiv på hypnose
Andre forskere mener at hypnose opstår som en naturlig del af vores daglige sociale interaktioner. Det opstår når vi engagerer os i en kontekst, en fortælling, eller en idé. Den hypnotiske effekt sker dagligt, uden vi opdager det. Det er, når vi føler. det vi engagerer os i, som om det er mere eller mindre sandt. Det sker som en naturlig del af interaktionen, med mennesker, tanker, følelser og idéer. Når vi gør det koncentreret i en hypnotisk kontekst opleves effekten stærkere og derfor mere overraskende.
Hypnose er rollespil
Der er også dem, der mener, at hypnose minder om rollespil. Når vi lader som om, opstår følelserne, som om det er virkeligt. Hypnose er bare at leve sig ind i rollen som en hypnotiseret person.
Alle teorierne kan være sande samtidigt og det kan være forskelligt hvad der skaber hypnose for dig
Jeg kan godt lide forskeren Mark P. Jensens (Mechanisms of Hypnosis: Toward the Development of a Biopsychosocial Model) idé om, at måske har alle forskerne mere eller mindre ret. Det kan være forskelligt fra person til person, hvad der præcis foregår og skaber den hypnotiske effekt.
Derfor insisterer jeg på at være åben, når jeg skaber hypnose sammen med mine klienter. Det er vigtigt at være villig til at gå flere veje. At se det som et klinisk laboratorie hvor vi undersøger hvad der har størst effekt for dem.
Jeg har selvfølgelig mine præferencer og mine egne overbevisninger, som jeg mener er mest effektive for mig, når skaber hypnotiske oplevelser sammen med mine klienter.
