...

Er hypnose farligt eller sikkert? Alt du skal vide om sikkerhed ved hypnose

#

Tilbage til “Hvad er hypnose?

    Hypnose er et emne, der fascinerer mange, men det vækker spørgsmål som: Er hypnose farligt? eller Er hypnose sikkert? I denne artikel dykker vi ned i sikkerheden ved hypnose. Vi debunker myter og giver dig en klar forståelse af, hvad hypnose indebærer, så du kan føle dig tryg.

    Er hypnose farligt? Nej, der er ingen bivirkninger ved hypnose

    Lad os starte med det vigtigste: Hypnose er generelt sikkert og har ingen bivirkninger ved hypnose i sig selv. Der er ingen dokumenterede farer ved hypnose. Hypnose er en tilstand, der opstår gennem sociale og kognitive processer, hvor dine forventninger og interaktioner med hypnotisøren spiller en central rolle. Du kan altid føle dig tryg ved at indlede en hypnotisk oplevelse.

    Kan man sidde fast i hypnosen?

    En almindelig bekymring er, om man kan “sidde fast” i hypnose. Dette er en myte. Ligesom du ikke kan sidde fast i en samtale eller en fokuseret opgave, kan du heller ikke blive fanget i en hypnotisk tilstand. Når sessionen slutter, eller sker der noget uventet, vender du naturligt tilbage til din normale bevidsthed. Hvis hypnotisøren ikke guider dig ordentligt, kan du i sjældne tilfælde opleve kortvarig forvirring, fordi din fantasi er stærkt involveret. Du kan også opleve en følelse af at være tung i kroppen, lidt som efter en kort lur, hvis der har været fokuseret meget på afslapning under hypnosen. Disse fornemmelser forsvinder hurtigt og er helt harmløse.

    Der er eksempler på folk, som har følt sig underligt til mode efter et hypnoseshow. Her kan det være, fordi hypnotisøren ikke har taget sig ordentligt af den, der var på scenen. Måske har hypnotisøren glemt at spørge til generel helbredstilstand, psykoser, stress osv.

    Højt hypnotiserbare personer har en tendens til at opleve fantasier som virkelige i en hypnotisk kontekst. Det kan for en lille gruppe særligt højt hypnotiserbare, tage lidt tid at vende tilbage til her og nu. Hypnotisøren skal huske at give suggestioner, som sikrer at den hypnotiserede føler, at alt det fjollede, de lige har oplevet på scenen forsvinder, og de er helt tilbage til dem selv. Gør hypnotisøren ikke det kan nogle følelser og fantasier i sjældne tilfælde klinge ved i lidt tid efter. Men der er altså ikke nogen, som sidder fast i eller går i stykker af at leve sig ind i fantasier.

    Hvad sker der under hypnose?

    Det er efterhånden meget veldokumenteret at hypnose ikke en særlig tilstand af dyb afslapning eller en ændret bevidsthed. Hypnose er snarere et resultat af sociale interaktioner, forventninger og kognitive processer. Man kan eksempelvis ikke skelne en hypnotiseret hjerne fra en ikke-hypnotiseret hjerne, selvom mange forskere gennem tiden har forsøgt at vise, at man kan. Du kan læse mere om hypnose i hjernen her: https://www.dinhypnose.dk/hvad-sker-der-i-hjernen-under-hypnose/

    Hypnose opstår, når du aktivt engagerer dig i hypnotisørens forslag og bruger din fantasi og opmærksomhed til at skabe en oplevelse, der føles i tråd med interaktionen. Hypnotisøren fungerer som en guide, der hjælper dig med at fokusere og respondere på specifikke forslag, hvilket kan føles intenst og automatisk. Det er samme mekanismer, som når du eksempelvis fokuserer intenst på følelser af stress eller angst. Det føles så virkeligt og automatisk. Derfor er hypnose også et effektivt redskab til at slippe netop stress og angst.

    “Spørgsmålet er hypnose sikkert? kan derfor besvares med et klart: Ja, det er sikkert for langt de fleste mennesker, da det bygger på naturlige psykologiske mekanismer og noget du gør hver dag alligevel.”

    Sjældne udfordringer og kontraindikationer ved hypnose

    Selvom hypnose er sikkert for de fleste, er der nogle få tilfælde, hvor forsigtighed er påkrævet. Der er steder, hvor hypnose er kontraindikeret. Når noget er kontraindikeret, betyder det, at der er specifikke forhold, som helbredstilstande eller omstændigheder, der gør, at det ikke er sikkert eller passende at bruge den pågældende metode.

    Her er de vigtigste punkter at være opmærksom på:

    Hypnose og psykoser: Risici og muligheder

    Hypnose frarådes ofte for personer med psykoser, da suggestioner kan forstærke forvirring og i sjældne tilfælde udløse en psykotisk episode. Især hvis personen har meget svært ved at skelne fantasi fra virkelighed. Hypnose involverer ofte intens brug af fantasi og følelser, hvilket kan være risikabelt, hvis en persons greb om virkeligheden i forvejen er vaklende.

    Dog er hypnose ikke altid usikkert for personer med psykoser. Forskning viser, at nogle i stabile faser kan drage fordel af hypnose, hvis det udføres af en dygtig hypnoterapeut og under psykiatrisk supervision. En undersøgelse fra 2013 i Psychotherapy and Psychosomatics fandt, at hypnose kan reducere angst og forbedre håndteringsstrategier hos personer med skizofreni. Især når det kombineres med medicin og der bruges milde, indirekte suggestioner. En meta-analyse fra 2023 bekræfter, at hypnose kan mindske emotionel stress ved psykiatriske lidelser, men understreger behovet for forsigtighed og mere forskning.

    For at minimere risici skal hypnose tilpasses individuelt. Intense suggestioner bør undgås og hypnosen bør ske i samarbejde med en psykiater. Hvis du lider af psykoser, så konsulter altid en specialist, før du prøver hypnose, for at sikre en tryg og effektiv oplevelse.

    Epilepsi og hypnose – farligt eller hjælpsomt?

    For personer med epilepsi kan hypnose i sjældne tilfælde udløse et anfald. Især hvis sessionen involverer intense visuelle eller rytmiske stimuli. En 2016-review i Journal of Clinical Neuroscience bemærker, at hypnose kræver forsigtighed hos personer med kendt epilepsi. Dyb fokusering eller stress under sessionen kan teoretisk set sænke anfaldstærsklen. Dog findes der ingen omfattende evidens for, at hypnose er farligt for folk med epilepsi. Risikoen er minimal med korrekt tilpasning, f.eks. ved at undgå blinkende lys eller pludselige suggestioner.

    For personer med psykogene ikke-epileptiske anfald (PNES), som ligner epilepsi, men skyldes psykologiske faktorer, kan hypnose være gavnligt og sænke antallet af anfald. En 2019-undersøgelse i Seizure fandt, at hypnose reducerede PNES-anfald hos nogle patienter ved at målrette sessionen stress, bekymringer og traumer gennem fokuserede suggestioner. For at være på den sikre side er det vigtigt, at hypnotisøren, du vælger at bruge, er erfaren med epilepsiske anfald og at du selv tager dig dine forholdsregler. Søg evt. samråd med en neurolog hvis du vil være på den helt sikre side.

    Afsluttende tanker om sikkerhed ved hypnose

    Så, er hypnose farligt? Nej, hypnose er ikke farligt for de fleste mennesker, og det er en sikker metode til at ændre en lang række udfordringer. Er hypnose sikkert? Absolut, især når det udføres korrekt. De få potentielle risici er sjældne og kan minimeres ved at vælge en professionel erfaren hypnotisør. Vær ærlig om din helbredstilstand. Hypnose er en kraftfuld, men sikker metode, der udnytter dine egne kognitive og sociale evner til at skabe positive forandringer.

    Hvis du overvejer hypnose, så vær tryg ved, at det er en veldokumenteret og sikker praksis. Tag springet, og oplev fordelene ved hypnose. Udfyld kontaktformularen og stil evt. alle de spørgsmål, du måtte have.

    Ønsker du hypnoseterapi online eller fysisk?

    Jeg tilbyder både behandling med hypnose online og fysisk i klinikken på Islands Brygge, Amager

    Artillerivej 90, kl.
    2300 København S

    kontakt dinHypnose

    Klar til hypnose?

    Udfyld formularen og jeg vender tilbage til dig indenfor næstkommende hverdag.

    Se også..

    Få flere svar på dine spørgsmål

    Nedenfor finder du dybdegående svar på alt jeg bliver spurgt op, lige fra hvad er hypnose, hvordan virker hypnose, mister jeg kontrollen og er hypnose virkeligt?

    Nyheder og artikler om hypnose

    På min blog deler jeg alle mine erfaringer som hypnotisør gennem nyttige artikler og guides om hypnose og selvhypnose.

    Succeshistorier

    Klientanmeldelser: Hypnose mod Angst

    Hypnose mod angst, Denise Skovgaard

    “Jeg var meget angststyret… mine beslutninger blev taget ud fra et angst grundlag. Jeg ville gerne kunne tage bedre beslutninger. Jeg var nysgerrig på om det kunne lykkes med hypnose. Og det må jeg sige, at det kunne det. Jeg har været ude og stå på en scene, noget jeg ikke har gjort tidligere pga. jeg har været bange for det.  Jeg har… bedre relationer… mit liv går i den retning, jeg gerne vil have.”

    “Jeg har fået konkrete værktøjer, som jeg ikke skal tænke over at bruge mere, for nu gør jeg det pr. automatik. Det var ikke løst overnight, men jeg fik modet og handlede på det. Jeg kan varmt anbefale Michael. Han er super professionel…”

    – Denise

    *Jeg gør opmærksom på, at resultaterne af behandlingerne selvfølgelig varierer fra person til person.

    Gaver til selvhypnose

    Tilmeld nyhedsbrevet og modtag to gratis gaver til selvhypnose

    Hvis du skriver din op til mit nyhedsbrev modtager du to produkter som jeg er rigtig stolt af min “Guide til selvhypnose” plus en selvhypnose lydfil til “hypnotisk afslapning”.

    Gratis e-bog og lydbog om hypnose og selvhypnose

    Tilmeld nyhedsbrev og modtag 2 gratis hypnose gaver

    Hvis du sætter hak, accepterer du, at jeg må sende dig mails ca. en gang om ugen med nyheder, reklamer og tilbud. Jeg hader selv spam og du kan til enhver tid nemt afmelde dig igen. Læs mere om min privatlivspolitik her.